NOK serverer grill og grønt i storcentretFredag 15. april 2016 kl: 07:30
Restaurant NOK er et nyt tiltag fra et kendt ansigt i Randers Storcenter, nemlig Mark Wilhelmsen, der med stor succes i de sidste år har drevet Wilhelm’s Sandwich- og Juicebar. Mark Wilhelmsen åbnede Restaurant NOK i starten af april. ”Vi vil give vores gæster en afslappet og behagelig oplevelse med en menu i en kvalitet, som hører til i den bedre ende. Friske råvarer og kød, som er nøje udvalgt. Kødet er forarbejdet på en måde, så grillen kun skal give det en lækker stegeskorpe, så er det mørt og klar til at spise”, siger Mark Wilhelmsen. ”Der er plads til ca. 80 gæster i restauranten. Udover god mad i behagelig omgivelser, så skal det være nemt og hurtigt at få et godt og sundt måltid hos os. Det er målet, at vores gæster kan komme direkte fra rød gade og i løbet af få minutter være i gang med et indtage et lækkert måltid”, siger Mark Wilhelmsen. Wilhelm’s Sandwich- og Juicebar fortsætter sin succes om end det sker på et lidt mindre areal i umiddelbar forlængelse af Restaurant NOK. ”Det betyder, at de gæster som er vant til at komme hos Wilhelm’s for at købe sandwich, kaffe og juice fortsat kan benytte sig af det”, forklarer Mark Wilhelmsen. * Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her. © Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |