Kammertoner ud i verdenshjørnerne

Onsdag 27. april 2016 kl: 11:00

Kammertoner ud i verdenshjørnerne
Rent musikalsk kommer Randers Kammerorkester ud i alle verdenshjørner, når orkestret går ind i en ny sæson 2016-2017.
Randers Kammerorkester præsenterer ny sæson med musik fra alle verdenshjørner. Billetsalget starter nu.

Rent musikalsk kommer Randers Kammerorkester ud i alle verdenshjørner, når orkestret går ind i en ny sæson 2016-2017 med solister og gæstemusikere fra bl.a. Indien, Kina og Syrien.

Kammerorkestret tager forskud på den nye sæson allerede i dag onsdag den 27. april med koncerten "Bollywood Beats - Glows of Benares", hvor Kammerorkestret er i sammenspil med Aarhus Jazz Orchestra og to af Indiens bedste musikere - violinisten Kala Ramnath og tablaspilleren Abhijit Banerjee. Den eksotiske lyd fra Indien smelter sammen med big bandet og det klassiske orkester i et usædvanligt møde mellem kulturer.

I løbet af sommeren spiller Randers Kammerorkester tre slotskoncerter på Ulstrup Slot, Gammel Estrup og Clausholm Slot. Ved de to første slotskoncerter i juni kan publikum høre værker, som også står på programmet ved St. Magnus Festival i Skotland, hvor orkestret sammen med BBC Symphony Orchestra er geninviteret til at optræde for anden gang. Der er musik af bl.a. Gershwin, Wagner og Brahms.

Og så går det ellers slag i slag for kammerorkestret i en stribe velvalgte arrangementer. Tjek programmet for mere info.

* Billetsalget til sæson 2016-2017 åbner lørdag den 30. april.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.