Kønsopdeling

Fredag 29. april 2016 kl: 13:00

Kønsopdeling
LÆSERBREV Af Finn Rytter Larsen, Blenstrupvej 30, Gjerlev.

Så har modstandere af alt, der har med fremmede at gøre, fundet et nyt og "forfærdeligt" brud på danskheden - nemlig kønsopdeling.

Det drejer sig om svømmeundervisning for muslimske piger, som tilbydes svømmeundervisning på pigehold - fy-fy-skamme-fy-fy.

Endnu en gang viser DF og Inger Støjberg & Co., at de debatterer med det ene øje lukket. Eller også ved de ikke, at der foregår kønsopdelt undervisning i folkeskolen med drengeklasser og naturligvis også pigeklasser.

Hvorfor? Jeg vil her fremhæve én af grundene. Man vil give drenge bedre muligheder for at klare sig i skoleverdenen. Det er bestemt et ædelt motiv at give drenge et "spark" i positiv retning, så de kan klare sig bedre både nu og senere i livet.

Altså, kønsopdeling kan give bedre undervisning.

Kan kønsopdeling i forbindelse med svømmeundervisning også give positive resultater? Er det positivt, at en masse piger får lært at svømme? Er det positivt, at en masse piger kommer til at deltage i vort højt besungne foreningsliv?

Desuden, og det ved modstanderne åbenlyst ikke: I f.eks. Randers har der eksisteret pigehold i svømmeklub i rigtigt mange år.

Drejer det hele sig om uvidenhed eller hetz? Døm selv!

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.