Ny leder på Nørrevangsskolen

Mandag 2. maj 2016 kl: 09:00

Ny leder på Nørrevangsskolen
Martin Hyldgaard Larsen - ny leder på Nørrevangsskolen.
Randers Kommune har i dag løftet sløret for, hvem der fremover skal være skoleleder på Nørrevang.

Randers Kommune har ansat Martin Hyldgaard Larsen i stillingen som skoleleder ved Nørrevangsskolen. Han er 38 år og bor i Allingåbro.

Martin Hyldgaard Larsen har arbejdet 7 år i Randers kommune, 5 år som viceskoleleder på Nørrevangsskolen og de seneste 2 år som skoleleder på Munkholmskolen i Stevnstrup. Overgangen til det nye job på Nørrevangsskolen bliver glidende frem mod sommerferien.

”Med Martin Hyldgaard Larsen i vores skolevæsen har vi en dygtig og kompetent skoleleder med stor erfaring. Han vil være en markant ressource ind i skoleforvaltningens samlede ledelsesstab, hvor vi blandet kan drage nytte af Martins fokus på inklusion og sammenhænge i samarbejde med dagtilbud og ungdomsuddannelserne”, siger skolechef Henrik Johansen.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.