Stevnstrup fejer for egen dør

Torsdag 5. maj 2016 kl: 10:43

Stevnstrup fejer for egen dør
Karen Lagoni, lærer i 4.klasse: Det har krævet tilvænning, men overordnet set klarer eleverne det rigtig fint.
Munkholmskolen brillerer med fuld affaldssortering som en af de første kommunale institutioner i projekt 'Fej for egen dør'.

En del institutioner er allerede godt i gang med at sortere deres affald, og Munkholmskolen i Stevnstrup er som en af de første nu også godt i gang med at sortere det organiske affald fra.

I januar 2016 startede Munkholmskolen op på en ny kommunal genbrugsordning og sorterer nu alle de mulige affaldstyper fra til genanvendelse.

Ved et nyligt besøg på skolen kunne Affaldskontoret ved stikprøvekontrol konstatere, at eleverne havde godt styr på sorteringen lige fra indskolingen til udskolingen.

Karen Lagoni, lærer i 4.klasse, fortæller, at det selvfølgelig har krævet lidt tilvænning, men overordnet set klarer eleverne det rigtig fint. Tilfældigt adspurgte elever synes også selv, at det går godt med at få sorteret affaldet rigtigt, men det kan dog være lidt irriterende, hvis de ind imellem kommer til at smide noget i den forkerte affaldsspand, så de må gøre det om.

Ligesom alle borgere, har alle kommunale institutioner og virksomheder lovmæssig pligt til at sortere deres affald fra til genanvendelse.

Affaldskontoret arbejder derfor med ”Fej for egen dør” projektet på, at alle kommunale institutioner og virksomheder senest primo 2017 er tilknyttet en ny kommunal ordning for indsamling af papir, pap og plastfolie, emballage og organisk affald samt farligt affald og elektronikaffald.

Alle institutioner vil løbende blive kontakte af Affaldskontoret, men hvis der er kommunale institutioner, der gerne vil i gang nu, så er de mere en velkomne til at kontakte Affaldskontoret.

* Du kan læse mere om projektet ”Fej for egen dør” på www.affald.randers.dk/kommunaleenheder

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.