Gulvet gyngede

Onsdag 18. maj 2016 kl: 15:30

Jydsk På Næsen fik kirkegulvet til at gynge.
Jydsk På Næsen fik kirkegulvet til at gynge.

Gulvet gyngede
Gjerlev kirke havde 2. Pinsedag besøg af spillemandsgruppen Jydsk På Næsen. Sammen med det lokale kirkekor opførte de en gudstjeneste med folkemusik, polka, schottish, polsdans og vals.

Koret kom dansende ind ved gudstjenestens start, og det var umuligt for de mange gæster at holde tæerne i ro.

"Instrumenter skal stemmes igen og igen", sagde sognepræst Karen Brunbjerg i sin prædiken - og sådan skal vore sjæle også stemmes igen og igen, for at være i samklang med Gud".

"Smukt blev vore sjæle stemt ind til tonerne fra violin, harmonika og contrabas," fortæller Karen Brunbjerg.

De mange sangstemmer fyldte rummet med kraft og livsglæde, og sopran Hanne Houmøller fik det ifølge sognepræsten til at risle ned ad ryggen.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.