SF: Randers skal droppe lån til gale diktatorer

Søndag 3. juni 2012 kl: 11:02

SF: Randers skal droppe lån til gale diktatorer
Kasper Fuhr Christensen (SF): Svineri.
Randers Kommune har sammen med ti andre kommuner købt statsobligationer i nogle af Verdens mest korrupte lande, afslører Berlingske. SF i Randers Byråd vil sælge obligationerne og sætte en stopper for, at kommunens penge ender som støtte til brutale diktatorer.

"Det er noget svineri, at kommunens penge er blevet lånt ud til gale diktatorer og korrupte regimer. Det skal stoppe med det samme. Som borger i Randers skal man kunne være sikker på, at ens skattepenge ikke havner i lommen på en gal diktator," siger Kasper Fuhr Christensen, gruppeformand for SF i Randers Byråd.

Derfor har han vegne på SF stillet forslag om, at kommunen sælger sine obligationer i Gabon og Elfenbenskysten, hvor borgerne i Randers har ca. 12.000 skattekroner investeret. Penge, som reelt virker som et lån til de korrupte regimer.

Derudover foreslår folkesocialisterne også, at embedsmændene skal komme med et forslag til principper for investeringer, som sikrer, at borgernes skattepenge ikke bliver lånt ud til diktatoriske regimer. Hvis det står til SF, skal forslaget herefter godkendes af politikerne i økonomiudvalget.

"Det er små beløb. Heldigvis. Men bare en skattekrone til en gal og morderisk diktator er en krone for meget. Borgerne skal selvfølgelig være 100 % sikre på, at deres skattepenge ikke ender som støtte til korrupte regimer, der ser stort på menneskerettighederne."

SF's forslag rammer økonomiudvalget mandag den 11. juni.

Læs mere - klik her.

Husk at "synes godt om" BYEN.nu/RANDERSiDAG på facebook - KLIK her.

Du kan kommentere artiklen herunder.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.