Tricktyve plukkede halskæde af kvinde

Onsdag 16. april 2014 kl: 09:41

Tricktyve plukkede halskæde af kvinde
Det vrimler med udenlandske tricktyve. Pt. går der ikke en dag uden anmeldelser. I går gik det ud over en kvinde, som de plukkede en halskæde af.

Tricktyveriet fandt sted på Mariagervej i Spentrup i går mandag eftermiddag.

Da en 46-årig kvinde gik forbi indkørslen til Aldi's p-plads, kom en bil kørende derfra og standsede.

En kvinde stod ud af en personbil og spurgte den 46-årige kvinde om vej til hospitalet. Med i bilen var yderligere en kvinde og to mænd. De er taknemlige for den 46-årige kvindes hjælpsomhed og tilbyder diverse guldsmykker og vil sætte dem på den 46-åriges arm og omkring halsen.

Pludselig ser kvinden, at den ene udlænding har hendes armlænke, men det lykkes hende at få den igen, da hun holdt godt fast i den ene tricktyv.

Herpå kørte bilen med de fire udlændinge af sted i høj fart. Da bilen var væk, opdagede den 46-årige kvinde at hun manglede sin halskæde.

Gerningsmændene kan ikke beskrives nærmere.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.