S' aflevering af et håndværkertilbud

Onsdag 16. april 2014 kl: 18:52

S' aflevering af et håndværkertilbud
Flemming Østergaard, Fårup - næstformand for Kristendemokraterne i Randers.
LÆSERBREV Af Flemming Østergaard, Fårup - næstformand for Kristendemokraterne i Randers.

Kun få måneder efter kommunevalget gør socialdemokraternes byrådsmedlem Torben Hansen sig lystig over det nye byrådsflertals vedtagelse af en ny budgetprocedure for de kommende budgetår uden i øvrigt selv af gøre rede for, hvordan Socialdemokraterne,ville rette op på Randers Kommunes alvorlige økonomiske situation.

Torben Hansen skoser flertallet, som har besluttet en ny budgetprocedure med bla. besparelser på 1% af på de fremtidige basisbudgetter, at det bl.a. går ud over de ældre m.fl. Selvsamme Torben Hansen forbigår behændigt, at det budget hans parti m.fl. havde ansvar for - 2014–2017 -indeholdte besparelser på de ældre for kr. 5,9 mil i 20014 stigende til kr.12.7 mil i 2017

Det er desværre nok ikke for meget sagt, at det nye byråd har arvet et håndværker-tilbud fra det tidligere socialdemokratiske styre, som det vil tage år, at rette op på - uden bl.a. Socialdemokraternes bistand, forstås.

Kære Torben Hansen, fortæl os, hvordan du har tænkt dig, at rette Randers Kommunes økonomi op?

Med Torben Hansens udmelding må man kunne forstå, at var Socialdemokraterne fortsat efter kommunevalget, ville Randers Kommunes borgere formentligt have fået mere af det samme, altså øget gældsætning – øgede skatter og afgifter, og beskatningen af erhvervslivet ville sikkert ikke være gået ramt forbi.

I Kristendemokraterne hilser vi det velkommen, at den nye politiske ledelse sætter fokus på opretningen af Randers Kommunes økonomi, for kun en bæredygtig og solid økonomi kan sikre en bæredygtig udvikling.

Vi appellerer så også meget til, at den nye politiske ledelse i genopretningen af Randers Kommunes økonomi,udviser social ansvarlighed og kun skærer unødigt ”fedt” væk og friholder kerneydelser – børn og unge og ældre – i videst muligt omfang.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.