Ulykke: Kvinde kørte frem for rødt på Mariagervej

Fredag 18. april 2014 kl: 11:14

Ulykke: Kvinde kørte frem for rødt på Mariagervej
Fra politiets døgnrapport 18. april. Fem bilister taget for at køre bil, selv om de ikke måtte.


Færdselsuheld på Mariagervej
Mariagervej i Randers NV
TORSDAG En 20-årig kvindelig bilist kørte ad Mariagervej mod nord til krydset med Solsikkevej, frem for rødt lyssignal i krydset. En 30-årig mandlig bilist kørte ad Solsikkevej mod øst frem for grønt lyssignal i krydset og påkørte herved den 20-årige kvindelige bilist i venstre side, med materielskade til følge.


Euforiseret bilist taget
Borgmestervangen i Randers
FREDAG En 21-årig mandlig bilist førte natten til fredag personbil uagtet, at han havde indtaget euforiserende stoffer forinden kørslen.


Kørsel uden førerret
Strømmen i Randers SØ
TORSDAG En 53-årig mandlig bilist førte torsdag eftermiddag varebil, selv om hans førerret var administrativt inddraget. Den 53-årige vil blive sigtet for kørsel uden førerret.


Manglende kørekort hos bilist
Mariagervej i Randers
TORSDAG En 27-årig mandlig bilist førte natten til torsdag personbil mod nord ad Mariagervej og ind på Shell tankstation, selv om han var frakendt førerretten. Den 27-årige vil blive sigtet for kørsel i frakendelsestiden.


Kvinde kørte bil selv om hun ikke måtte
Hammelvej i Randers SØ
TORSDAG En 42-årig kvindelig bilist førte natten til torsdag personbil, selv om hun var frakendt kørekortet. Kvinden vil blive sigtet for kørsel i frakendelsestiden.


Ung bilist uden kørekort
Grenåvej i Randers SØ
TORSDAG En 20-årig mand førte i går eftermiddag bil, selv om han var frakendt førerretten. Han vil blive sigtet for kørsel i frakendelsestiden.


Kørte bil trods frakendt føreret
Borgmestervangen i Randers
FREDAG En 21-årig mandlig bilist førte i nat personbil, på trods af at han var frakendt førerretten. Han vil blive sigtet for kørsel i frakendelsestiden.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.