På torsdag åbner Lars Larsen ny butik i nordbyen

Tirsdag 22. april 2014 kl: 09:18

Sådan så der ud, at Jem & Fix åbnede dør om dør med JYSK. Mon ikke også der bliver trængsel på torsdag.
Sådan så der ud, at Jem & Fix åbnede dør om dør med JYSK. Mon ikke også der bliver trængsel på torsdag.

På torsdag åbner Lars Larsen ny butik i nordbyen
Lars Larsen: Det har længe været et ønske for os at åbne i Randers Nord.
Den 24. april klipper Lars Larsen snoren og byder kunderne velkommen til en helt ny JYSK-butik i Randers Nord.

Lars Larsen klipper snoren klokken 9.00 og byder derefter indenfor i en ny butik fyldt med 'en masse fantastiske åbningstilbud', som JYSK lover.

Dermed får Randers sin JYSK-butik nummer to, da der i forvejen ligger en butik på Marsvej 35A i Randers SØ.

»Det har længe været et ønske for os at åbne i Randers Nord, så nu skal vi sikre os, at kunderne får nogle gode tilbud og en god oplevelse, når de besøger JYSKs nye butik i Randers,« siger Lars Larsen.

Til de morgenfriske kunder vil der på åbningsdagen, foran den nye JYSK-butik i Randers Nord, blive serveret kaffe og wienerbrød fra klokken 8.00 og frem til klokken 9.00.

Den nye butik i Randers Nord bliver JYSKs butik nummer 96 i Danmark. Det er 35 år siden Lars Larsen åbnede den første JYSK-butik på Silkeborgvej i Aarhus, og i dag er der over 2100 butikker i 36 lande.

JYSK-butikken i Randers Nord
* Har 5 medarbejdere.
* Er på cirka 1.000 m2.
* Ligger på Lucernevej 81, Randers NV.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.