Sang i tid og rum

Onsdag 23. april 2014 kl: 06:54

Sang i tid og rum
Mairi Campbell på vej til at spille i Underværket.
Efter besøget af MacPolvo fortsætter Folkemusik i Randers med endnu en folkemusikalsk gæst fra Skotland, Mairi Campbell.

Hun står på scenen i Underværket onsdag den 30. april.

Mairi Campbell er en skotsk sanger, sangskriver og musiker, der har høstet adskillige anerkendelser for sit musikalske talent, bl.a. Scots Trad Awards Scots Singer of the Year, LiveIreland Female Musician of the Year samt adskillige priser for bedste sang/komposition.

En koncert med Mairi Campbell byder på en blanding af sange og det, hun selv kalder "soundings". Man skal som tilhører være forberedt på at tabe al fornemmelse af tid og rum, når hun væver sin betagende sangstemme sammen med sit violinspil og skaber det, som nogle har beskrevet som en "magisk" oplevelse.

Mairi Campbell, der er klassisk uddannet, akkompagnerer sig selv på viola og keyboard.

* Bestil billet og bord på mail@folkemusikiranders.dk - billetpris som vanligt 100 for medlemmer (4 pr. medlemskort), ellers 150.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.