Hvor er pengene?

Torsdag 30. oktober 2014 kl: 08:23

Hvor er pengene?
Mogens Nyholm, Randers - viceborgmester, medlem af Randers Byråd, Radikale Venstre.
LÆSERBREV Af Mogens Nyholm, Randers - viceborgmester, medlem af Randers Byråd, Radikale Venstre.

I forbindelse med offentliggørelsen af noget af den korrespondance, der har været i forbindelse med forberedelsen af det forslag til ny skolestruktur, der er fremlagt, besværede borgmester Claus Omann Jensen sig over, at der havde været så meget opmærksomhed omkring de manglende papirer, og at man i stedet burde diskutere forslagets indhold.

Der er da ikke noget, vi hellere vil, men når man skal forholde sig til så stort og komplekst et materiale, er det af afgørende betydning, at man har muligheden for at gå helt til bunds i detaljerne for at kunne føle sig sikker på at overblikket også holder.

Det burde borgmesteren og hans mere erfarne ”venner” have været klar over, da de tilrettelagde processen, og ikke have gjort det efter opskriften: Lad os holde så meget skjult som muligt – for ellers siger Overmark og Fuhr bare noget ”grimt” – men det gør de jo netop derfor.

Nu er det stadig ikke lykkedes at få lov at se de tilgrundliggende beregninger, de er stadig hemmelige, men planen holder alligevel ikke indenfor dens egne præmisser.

Filosofien for planen er, at man vil nedlægge de små enheder og samle dem i større og mere effektive enheder. De skoler, der så bliver tilbage, skal udbygges, så de kan tage imod flere elever – og det skal de kunne allerede fra den 1. august 2015.

Til belysning af behovet for udbygning har man fået en ekstern konsulent til at undersøge behovet, og disse vurderinger er ikke hemmelige, og de fremgår af bilag H. Denne undersøgelse viser et behov for udbygning de to første år på 117 mio. kr., men i planen er der kun afsat 72 mio.kr. Der mangler altså 42 mio. kr. de første to år.

Så er der ganske vist flere penge de følgende år, men konsekvensen er, at de sammenbragte børn ikke bliver mødt med de fysiske rammer, som forslaget selv bruger som forudsætning for at det kan gennemføres.

Venstre har vel ikke planer om at hæve skatterne?

* Giv RANDERSiDAG-siden på Facebook en 'synes godt om".


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Formand
Jeg læste et indlæg af Henning Jensen Nyhuus i Amtavisen onsdag, at Mogens Nyholm (MN) elsker at strø om sig med egne titler. Det oplevede vi også da MN bød velkommen til frivillig fredag på Rådhustorvet, da fik vi også dem alle. Men en overraskelse var der dog, jeg overhørte MN sige til gæster: I kan nok høre jeg er politiker!! Og jeg der hele tiden har gået og troet at MN var radikal.
Jeg vil i samme forbindelse give et råd fra min far videre, han sagde altid, at vil man af med nogle radikale, skulle man bare invitere dem til et tag selv bord, så forsvandt de på grund af sult.
Poul Rasmussen
Ørneborgvej 1 C
8960 Randers SØ
30-10-2014 11:06:55


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord