Gjerlev får en privatskole

Fredag 21. november 2014 kl: 02:31

Holdningen er klar i Gjerlev og Enslev: De vil ikke undvære en kole.
Holdningen er klar i Gjerlev og Enslev: De vil ikke undvære en kole.

Gjerlev får en privatskole
Kristina Laumann Kristensen, friskolegruppen.
En arbejdsgruppe bestående af forældre med tilknytning til Gjerlev-Enslev Skole har afholdt møde i forbindelse med indgåelse af skoleforliget.

Det indebærer bl.a. en lukning af Gjerlev-Enslev Skole.

De fem personer i arbejdsgruppen er blevet enige om, at der skal etableres en friskole. Derfor bliver der nu hurtigst muligt taget initiativ til afholdelse af et borgermøde, som skal skabe klarhed om den lokale opbakning til friskole, og konstituere en bestyrelse.

Desuden vil der i den nærmeste fremtid blive taget kontakt til kommunen vedr. bygninger, og til lokale politikere, som skal bistå med råd og vejledning.

Kristina Laumann Kristensen fra friskolegruppen oplyser til RANDERSiDAG, at der også bliver taget kontakt til Erhvervsrådet i Randers samt en advokat, som skal være behjælpelig med opstart af en friskole.

I øjeblikket afventer friskolegruppen svar fra Undervisningsministeriet på en ansøgning om dispensation, således at friskolen allerede kan starte fra august 2015.

På pressemødet, hvor skoleforliget blev præsenteret, erkendte borgmester Claus Omann Jensen (V), at etablering af en eller flere friskoler, ikke er indregnet i det regnestykke, som konsulentfirmaet Ernest & Young på ny skal gennemregne.

Alt tyder på, at anstrengelserne for at etablere en friskole bliver realiseret. Dermed falder forudsætningerne for de nye beregninger fra Ernest & Young fra hinanden, allerede inden beregningerne går i gang.

* RANDERSiDAG skrev også:

* SKOLEFORLIG: FEM SKOLER LUKKES - klik her
* BEBOERLISTEN: KORTENE ER DELT UD TIL NÆSTE VALG - klik her
* GJERLEV-ENSLEV: MØDE I AFTEN OM PRIVATSKOLE - klik her
* VELFÆRDSLISTEN SPÅR MASSEFLUGT TIL PRIVATSKOLER - klik her

Tekst og foto: Egon Thomsen/RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Kommentarer til artiklen:
Vi er også i gang i Syd for åen:-)
Sådan Gjerlev-Enslev I skal nok få projektet til at lykkes. Vi sætter også alle sejl ind for at være klar med et "børnevenligt" alternativ til denne nedslagtning af vores folkeskole. Nå V, S og DF ikke forstår at sikre en tryg og sammenhængende skolegang for vores børn og byens fremtid, ja så er det jo godt, at vi er så mange der kæmper vores børns sag. Mon ikke snart at V, S og DF snart indser at løbet er kørt ift. At skabe de provenu som de jo bliver ved med at snakke. Lad os kæmpe sammen og sikre vores børn de bedste forhold og det bedste indhold, nu hvor politikerne har vendt dem ryggen.
Rasmus Gangsted-Rasmussen
Kallehavevej 56A
8940 Randers SV
21-11-2014 18:05:02

Fuld støtte fra K
Der er fuld politisk støtte herfra til at Gjerlev/Enslev borgerne kan bevare deres skole - omend det så nu bliver som friskole. Borgerne i området har udvist helt usædvanlig sammenhold, vilje og evner, så jeg er helt sikker på, at det nok skal lykkedes.
Men det skal gøres inden bulldozerne rykker ind og "sletter alle spor" af en god skole.
Vi vil ihvertfald arbejde for at I får muligheden for at starte friskole op.


Bo Vestergaard Hansen
formand,
Konservative i Randers
21-11-2014 16:13:06

Den rigtige beslutning
Godt gået Gjerlev - det er den rigtige beslutning. Der bliver også masser af potentielle kunder i butikken. Torben Bugge og hans politiske støtter stopper ikke med denne omlægning af skolestrukturen. De vil gå videre i fremtiden, hvis vi ikke står sammen og stopper dem.
Asger Brorsen
Kløvervænget
Havndal
21-11-2014 14:11:49

Flot initiativ
Ønsker friskole-initiativet held og lykke og bred opbakning.
Stærkt, at forældrene tager initiativ til at danne deres egen skole og fortsætte de fine traditioner fra Gjerlev-Enslev Skole.
Bodil Hindsholm Hansen
Udbynedervej 16, Udbyneder
8970 Havndal
21-11-2014 09:15:31

Friskolen vil blive en succes
Det vil den fordi den også vil kunne trække elever til fra de tilstødende skoledistrikter.
Forældre og borgere i Randers kommune er ikke dummere end de kan regne ud efter dette her, at Randers kommune kan de ikke regne med frem over, og at de må finde alternativer, hvis de ønsker en sammenhængende , stabil og tryg skolegang for deres børn.

Så tillykke med det gode fremgangsrige initiativ.

I kan uden Randers byråd
Flemming Scheel Andersen
Højtoftevej 16
Gjerlev J.
21-11-2014 09:11:05

Vi troede.....
at politikerne turde åbne øjnene og gå imod et forslag, stillet af embedsmænd. Pressemødet i går, talte sit tydelige sprog og synliggjorde hvem der står bag: Hr. Bugge, der stod bag politikerne og havde sine klamme hænder oppe i deres bagdel, på skift, som hans små hånddukker.

Vi troede, til det sidste, at politikerne også kunne se, at de er blevet ført rundt i manegen af en mand, der har sin helt egen agenda, føj!

NEJ TAK, til tilbudet om gymnastiksal og NEJ TAK til tilbudet om udvidet skolebus, nu får vi muligheden for at arbejde videre med det unikke vi har på vores fantastiske skole, vi siger: JA TAK!!!
Janne Michelsen
Fosevej 4
Enslev
21-11-2014 08:42:24

Godt gået!
Er klar med støtte til projektet!
M. Amstrup
Krogagervej 23, Enslev
8983 Gjerlev
21-11-2014 08:30:32

Nemlig! Nu stopper festen!
Den fest hvor det er vores børn det betaler for forligspartiernes tømmermænd. Vi har prøvet med saglige argumenter at bevare en mangfoldig folkeskole, men de ønsker tilsyneladende store børnefabrikker hvor intet "stikker ud af kassen" men bare er standardlæring og standardkvalitet. Nej tak! Vi i Gjerlev stiler faktisk højere! Vi vil have mangfoldighed og forskellighed - plads og respekt for den enkelte elev, både hvad angår personlighed og læringsniveau. Kun ved at fange eleverne "der hvor de er" kan man tage dem i hånden og hjælpe dem videre! Videre ud i verden hvor bøvi i erhvervslivet netop i stigende grad flytter os fra standardarbejdskraft til specialister der kan noget særligt.
Gjerlev-Enslev Skoles godt 100 elever kan alle noget særligt - de ER noget særligt! Og det har vi for længst set og glædes over det hver dag.
Camilla Trampedach Schultz
Stolsbjergvej 21
Gjerlev J
21-11-2014 08:23:00


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord