270.000 kr. fra Y's men til udsatte borgere

Fredag 28. november 2014 kl: 19:13

Et udsnit af repræsentanter for de 24 organisationer og institutioner, der modtog penge ved fredagens uddeling
Et udsnit af repræsentanter for de 24 organisationer og institutioner, der modtog penge ved fredagens uddeling

270.000 kr. fra Y's men til udsatte borgere
Jørgen Niemann, leder af Randers Kommunes affaldskontor, takkede for et godt og frugtbart samarbejde omkring GenBrugen.
BILLEDGALLERI Der var stuvende fyldt i det juleduftende Helligåndshus fredag. Ikke blot holdt Kronjyllands Y’mens klub sit traditionsrige julemarked, men de tre randrusianske Y’s mens klubber delte også ud af overskuddet fra salget på GenBrugen.

I alt 270.000 kr. er det blevet til i det sidste halve år, og hver en krone fik ben at gå på til organisationer, der yder en social og humanitær indsats i Randers.

De største beløb blev givet til de organisationer, der yder julehjælp til trængte familier, dvs. Mødrehjælpen, Frelsens Hær, Kirkernes Familiehjælp og Kirkens Korshær. Men også institutioner for ældre eller psykisk syge som Bostedet Åbo og aktivetetsudvalget ved Lindevænget fik hjælp til at forsøde juletiden for deres brugere. Derudover var der fx tilskud til Q-net under Røde Kors, der arbejder blandt voldsramte kvinder, og til støttegruppen ved asylcenter Randers.

De mange penge kommer ind, når Y’s men klubberne den første lørdag i hver måned holder genbrugssalg på Genbrugspladsen på Ørneborgvej. Et projekt, der kører i tæt samarbejde med Randers Kommunes affaldskontor.

”Vi, der er frivillige, har det først og fremmest sjovt, og alle gør en indsats,” siger John Granild, der er formand for GenBrugen. ”Men det er jo dejligt at kunne hjælpe de svageste borgere til en lidt bedre hverdag.”

Se BILLEDGALLERI - klik her.

* Følgende lokale foreninger/institutioner har modtaget bidrag fra uddelingen fra GenBrugen, december 2014:

1. Hospice Randers
2. Den Grønne Gren
3. Red Barnet
4. Asbo-bus foreningen
5. Aktivitetsudvalget for Lindevænget
6. GAJA museum
7. Hjerneskadeforeningen
8. Fårup Ældrecenter
9. Mødrehjælpen
10. Bostedet Åbo
11. Varme Hjerter
12. Randers Krisecenter
13. Støttegruppen Asylcenter Randers
14. Bostedet Blommevej
15. Kirkens Korshær
16. Kirkens Korshærs byarbejde
17. SAM foreningen
18. Q-net
19. Børsterne
20. Aflastnings- og vågetjenesten
21. Barnets Sag
22. Frelsens Hær
23. Kirkernes Familiehjælp
24. Den Blå Paraply

RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord