Den sidste bank i byen

Onsdag 15. april 2015 kl: 08:36

Den sidste bank i byen
Asger Brorsen, Havndal.
LÆSERBREV Af Asger Brorsen, Kløvervænget 7, Havndal.

Det blev så 14. april offentliggjort, at Sparekassen Kronjylland lukker og slukker i Havndal og sammenlægger afdelingen med Ø. Tørslev. Jeg er selv kunde i Sparekassen og fik den triste besked med posten, da jeg kom hjem fra arbejde.

Det er den sidste 'bank' i Havndal, som forsvinder. Østjydsk Bank valgte den samme løsning for kort tid siden – mig bekendt grundet bankens dårlige økonomiske stilling.

Det undrer mange af os, at Sparekassen tager dette skridt samtidig med at den annoncerer et flot resultat i et i øvrigt tilsyneladende veldrevet pengeinstitut. Nu var Sparekassen jo alene i byen, men Havndal og opland er åbenbart ikke interessant nok.

Jeg synes ærligt talt, at Sparekassen svigter sine mange kunder her i området. Særligt for de ældre bliver det et problem at få ordnet almindelige bankforretninger. Men det bliver sandelig også et praktisk problem for alle andre. Bl.a. børnene kan jo ikke tage bilen til den nærmeste afdeling.

Det er også en deroute for Havndal-Udbyneder. Ikke alene er begge pengeinstitutter nu lukket, men vort plejehjem er truet, Havndal Hallen er stærkt truet og Havndal Skole mister overbygningen (7-8-9 klasse) til august. Jeg skal huske at nævne, at børnehaven lukkes og flyttes op til skolen.

Om der er direkte forbindelse mellem den kommende decimering af vor skole og f.eks. situationen omkring bankerne i byen, ved jeg ikke. Men det er soleklart, at hele skolesagen har ødelagt rigtig, rigtig meget for vor by.

Det er mig fortsat uforståeligt, at vore lokale ledende folk fra Venstre og Socialdemokraterne valgte at modarbejde vor gruppes kamp for at beholde en hel skole i Havndal. Jeg kan ikke tro andet, end at Christian Boldsen og Frode Rasmussen fra Venstre eller Jane Wind fra Socialdemokraterne nu må sidde med en særdeles dårlig smag i munden – måske endda dårlig samvittighed. De svigtede, da det gjaldt.

Kære tro partisoldater fra Venstre og Socialdemokraterne: I ser nu de direkte konsekvenser af at bringe udkantsdanmark ind i Havndal-Udbyneder. Alt det, som vi advarede jer om igennem flere år, er nu ved at ske.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Trist og dårlig udvikling for Randers Kommune
Det er virkelig en trist nyhed. Jeg skal afholde mig fra at kommentere på den forretningsmæssige beslutning, men vil istedet påpege, at det her tydeligt understreger vigtigheden i at stat, region og kommune tænker over de konsekvenser, som øgede centralistiske beslutninger forårsager.
Danmark er mangfoldigt og skal stadig være det. Og jeg er virkelig trist ved tanken om, at en del af Randers Kommune udvikler sig i negativ retning - vel at mærke en udvikling som Randers Byråd har medvirket aktivt til.
En udsultning af landdistrikterne er simpelthen en rigtig dårlig forretning for kommunen og samfundet. Det er ikke kun et problem for borgere i landsbyerne, når Randers Kommune som helhed bliver mindre attraktiv som tilflytterkommune og når virksomheder lukker. Skattegrundlaget (både fra boligskatter og indkomstskatter) falder markant og familier kan stå i en økonomisk vanskelig situation. Herudover kommer så alle de menneskelige omkostninger som denne udvikling medfører.
Byrådet bør tage denne situation meget alvorligt og overveje alle tiltag, der kan gøre kommunen mere attraktiv. Skolelukninger, truede plejehjem og generende vindmøller er IKKE måden. Desværre mener et byrådsflertal noget andet, så i sidste ende er det jo op til borgerne at beslutte om Randers skal udvikling eller afvikling. Man skal ikke bedømme politikere på hvad de siger. men på hvad de gør!


Bo Vestergaard Hansen
Odasminde 3
8960 Randers SØ
15-04-2015 13:13:42

Få et andet byrådsflertal
Det er ganske enkelt nødvendigt at få et helt andet byrådsflertal. Den bestående V S og DF partiboss-blok er ganske enkelt gift for kommunens udvikling og sammenhængskraft.

Vi kan ikke bruge forældede magtpolitikere, der meler egne kager og karrierer fremfor hele kommunens udvikling.

Så undlad at stemme på de tre partier til kommunalvalget - uanset hvad man stemmer til folketingsvalget. Kommunalt kan vi sagtens undvære de tre partier i nogle valgperioder.
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
8930 Randers NØ
15-04-2015 09:20:05


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord