Grosbøl, byrådsmødet og familieafdelingen

Torsdag 25. juni 2015 kl: 08:39

Grosbøl, byrådsmødet og familieafdelingen
Henrik Hald.
LÆSERBREV Af Henrik Manero Hald og Jojo Verndal, fælles-tillidsrepræsentant for Socialrådgiverne og Fælles-tillidsrepræsentant for HK, Gammeljord 9, Tvede.

Det er med stor grad af forvirring og forundring, at vi hørte byrådsdebatten mandag 22. juni omhandlende familieområdet, og dets problemer.

Dansk Folkepartis medlem Morten Grosbøl, startede sit indlæg med en lille anekdote om, at han havde drøftet familieområdets problemer, med en unavngiven tidligere ansat i afdelingen. Han sagde under sit indlæg:

”Hun (den tidligere ansatte) sagde ligesom vores familiechef, at det i høj grad skyldes udygtighed blandt medarbejdere, at tingene går, som de går. De har begge modereret det lidt og sagt, at det i nogen grad skyldes, at man ikke har uddannet folk godt nok.”

Indledningsvis vil vi gerne kraftigt tilkendegive, at vi finder det utilstedeligt, at en gruppe af hårdtarbejdende ansatte i familieafdelingen, skal udsættes for den slags angreb fra en politiker. Dette bidrager bestemt ikke til at lette det i forvejen belastede arbejdsmiljø, der d.d. findes i familieafdelingen.

Hvem der har sagt hvad til Dansk Folkepartis Morten Grosbøl, skal vi lade stå hen i det uvisse. Men det er jo interessant, at et politisk parti som Dansk Folkeparti øjensynligt er fuldstændig uoplyst om, hvad der tidligere er blevet arbejdet med mellem ledelse og medarbejdere, i forhold til at forbedre forholdende i afdelingen.

Tilbage i slutningen af 2012 indgik vi som fællestillidsrepræsentanterne fra Dansk Socialrådgiverforening og fra HK en aftale med den daværende ledelse, hvor bl.a. nødvendigheden af et generelt kompetanceløft til de ansatte, var indskrevet. Dette for at sikre, at man som ansat havde de nødvendige faglige kompetencer, i et dybt specialiseret område.

Politikerne fik dengang fremlagt denne aftale, så Dansk Folkeparti burde måske selv erindre dette. Der var efter aftalens indgåelse en række møder mellem ledelse og TR og FTR repræsentanter, hvor en udmøntning af aftalen blev diskuteret.

Desværre vurderede man fra ledelsens side dengang, at der ikke var de fornødne ressourcer og økonomi, til at lave det generelle kompetanceløft for de ansatte. Bl.a. grundet de massive udgifter til vikardækning. Og ud over et enkelt rotationsprojekt i afdelingen, strandede aftalen i gode og varme hensigtserklæringer. I november 2013, kom så det første påbud fra arbejdstilsynet.

Dernæst vil vi også gerne for Morten Grosbøl og Dansk Folkeparti sige, at vi har som fællestillidsrepræsentanter for DS og HK gentagne gange og ved flere lejligheder pointeret, at de ansatte ikke har fået udarbejdet de Individuelle Kompetanceudviklingsplaner (IKU), som jo gerne skulle danne fundamentet, for det generelle kompetenceløft overfor de ansatte.

Vi har desværre igen og igen måttet konstatere, at på trods af at ledelsen qua overenskomsten fra 2008 er forpligtede til at lave disse aftaler for alle ansatte, og evaluerer dem årligt, sker dette fortsat ikke.

Så det er en meget billig og usmagelig omgang fra Dansk Folkeparti og Morten Grosbøl, når han angriber de ”udygtige medarbejdere” i familieområdet, for deres manglende kompetencer.

Vi sætter os gerne til bordet en gang til med ledelsen, for at diskuterer hvordan et generelt kompetanceløft i afdelingen sikres. Vi sætter os altid til bords med ledelsen, for at finde fælles løsninger på områdets problemer. Men det kræver jo, at Morten Grosbøl og andre politikere vil levere de ressourcer og den økonomi, der er nødvendig. Ellers må man jo igen blot konstatere, at Morten Grosbøls udtalelser på byrådsmødet desværre bare er tom retorik, og usaglige subjektive angreb på de ansatte i området.

* Giv RANDERSiDAG.dk en 'synes godt om' på Facebook.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvem passer på os og vores børn?
- Debatmøde var et lyttemøde
- Jeg forstår ikke den socialdemokratiske logik
- Hvad var det dog, der skete?
- Luk moskeerne!
- Så fik sagen den drejning vi frygtede
- Vores børn fortjener mere end tomme ord
- Danmark er danskernes land
- Besparelser rammer folkeskolebørnene
- Socialdemokratisk plattenslageri om pension
- Problematik til hjørne
- Tanker om det politiske klima

Kommentarer til artiklen:
Må DF bruge 'anonyme' kilder angående kommunens ansatte
Unavngiven kilde.
Må et DF-byrådsmedlem tale mindre pænt om ansatte i kommunen?
I flere læserbreve er det ellers pointeret, at det må man ikke.
Hvad er konsekvensen af at benævne/referere fra anonym kilde nogle af kommunens ansatte som "udygtige medarbejdere"

Kirsten Lorentzen
Blenstrupvej 30
Blenstrup
01-07-2015 20:58:22

Frank og Morten - kom nu ud af hulen
I gør jo jer selv helt til grin - det er 2015, vi har huse og elektricitet - ja, vi har sågar forskere, undervisningsinstitutioner, presse og faglitteratur.

De der skygger der danser på gulvet i jeres hule, hvor I sidder i jeres forskræmte fælllesskab .... det er bare træers grene og drivende skyer, der laver skyggespil ved huleindgangen.

Kom nu ud til os andre - civilisationer bygges uden for mørklagte hulefællesskaber - der kun holdes i live ved frygtsom og uvidende dæmonisering af 'skyggerne' i indgangen, som truer med at strømme ind i hulen og oplyse ...

Sagt lige ud: hvor er det dog beskæmmende at se Frank Nørgaard for fuld udblæsning føre sin politiske udrensningskampagne direkte ind i den store gruppe af kommunalt ansatte.
Føj for S....
Kalle Nielsen
Scandiagade 14
Randers
25-06-2015 22:04:53

Det ville klæde
Det ville klæde hr. Frank Nørgaard at holde sig til sagen, som Henrik M. Hald skriver om. Jeg ved, det er store krav at stille til et byrådsmedlem fra DF, der ikke kan redegøre for, hvad han forstår ved dansk madkultur, når han bliver spurgt direkte på et byrådsmøde.
Det er direkte pinlig optræden, når hr. Frank Nørgaard angriber en fællestillidsmand i byrådet, når den adfærd har været årsagen til at afsætte to af tre udvalgsformænd.
Nu tager listerne principperne om ikke at spare på børn, unge og gamle alvorligt. Derfor kan listerne jo ikke deltage i budgetforhandlinger, hvor der skal vedtages en rammebesparelser på 1% på alle konti.

Michael Povlsen
HC Ørstedsvej 10
8920 Randers NV
25-06-2015 18:10:02

Frank Nørgaard
Det kunne jeg ikke have sagt bedre!!!
Morten Grosbøl
Skelvangsvej 79/3/th
Randers NV
25-06-2015 16:48:39

Vorherre Bevars Frank!!!!
Nu kan jeg jo, modsat Frank Nørgaard, finde ud af at skille min faglige og politiske kasket.
At Frank og Dansk Folkeparti mener, at det er de ansatte og tillidsvalgte, der bærer ansvaret for området problemer, viser noget om niveauet hos de lokale DFere.
Heldigvis kan de ansatte, og fagligt aktive i Randers godt gennemskue Frank Nørgaard og DFs angreb på de ansatte. Det er intet mindre end usmagelig.
Tak til alle de pragtfulde mennesker fra fagbevægelsen, som Frank, Morten og andre DFere, sikkert vil betegne som venstreekstreme kommunistiske anarkister med autonomt tilhørsforhold, for deres massive opbakning, mod dette latterlige angreb fra DF.
Henrik Manero Hald
Gammeljord 9
8930 Randers
25-06-2015 16:44:24

Vorherre Bevars Frank!!!!
Nu kan jeg jo, modsat Frank Nørgaard, finde ud af at skille min faglige og politiske kasket.
At Frank og Dansk Folkeparti mener, at det er de ansatte og tillidsvalgte, der bærer ansvaret for området problemer, viser noget om niveauet hos de lokale DFere.
Heldigvis kan de ansatte, og fagligt aktive i Randers godt gennemskue Frank Nørgaard og DFs angreb på de ansatte. Det er intet mindre end usmagelig.
Tak til alle de pragtfulde mennesker fra fagbevægelsen, som Frank, Morten og andre DFere, sikkert vil betegne som venstreekstreme kommunistiske anarkister med autonomt tilhørsforhold, for deres massive opbakning, mod dette latterlige angreb fra DF.
Henrik Manero Hald
Gammeljord 9
8930 Randers
25-06-2015 16:44:04

Det ville klæde
Henrik Manero Hald i hans egenskab af fuldgyldigt "partimedlem" af Velfærdslisten OG Fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne, at overtale sit byrådsmedlem, Kasper Fuhr Christensen til at tage ansvar. KFC kunne starte med at deltage i budgetforhandlingerne. Så kunne han pege på nogle driftsmidler der er overflødige, og som så kan tilføres familie området. Det tror jeg KFC har ligeså svært ved som jeg.
Det bliver ikke nemmere med alle de flygtning som KFC også vil have på offentlig forsørgelse i Randers Kommune. Han kan godt begynde at finde de gode ideer frem, for om tre år så står vi med en yderligere udgift på mellem 50 og 100 mio.kr. ekstra OM ÅRET.
Frank Nørgaard
Kåtrupvej 29
Fårup
25-06-2015 09:48:11


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord