Dagens vise ord

Mandag 3. september 2012 kl: 08:00

KLUMME Her finder du klummen "Dagens vise ord", som hver dag vender et emne. Klummerne lægges også på Facebook. Vi vil sætte pris på, at du besøger vor Facebook-side og giver vor netavis en "Synes godt om".

24102012
Når hænderne vender rigtigt
"Da mit navn blev råbt op, reagerede jeg ikke lige med det samme, for jeg troede, at det måtte være en anden Anders. Men da der ikke var andre deltagere end mig med det navn, blev jeg selvfølgelig glad og stolt, siger 20-årige Anders Weiss, der skal til svendeprøve i marts måned næste år."
Kleinsmedelærling Anders Weiss fra Randers er netop blevet regionsmester i sit fag og skal nu stille op og deltage i Danmarksmesterskaberne i Skills - DM for håndværkere. Læs artiklen blandt nyhederne her på siden.
Det er godt nok flot, og vi ønsker ham held og lykke.
Historien bekræfter, at Anders Weiss' læremester - Bødker Smede- & Maskinværksted i Randers - har de kræfter og kvaliteter, der skal til, for at give en dygtig ung lærling et godt afsæt.
Det viser også, at uddannelsesinstitutionen Tradium i Randers har samme kvaliteter samt den fornødne interesse i at få eleverne ud over kanten.
Det er jo ikke et spørgsmål om at pace elever og lærlinge til at blive de dygtigste. Det er et spørgsmål om at se, spotte og fange deres særlige evner og derpå give dem chancen for at konkurrere mod andre. Den berømte gulerod.
Nu kan der være, at Anders Weiss går hen og bliver Danmarksmester. Det kan også være, at han ikke bliver Danmarksmester - men det bliver hans faglige kunne jo ikke ringere af.
RANDERSiDAG.dk ønsker Anders Weiss al mulig held og lykke til DM - men også fremover generelt.

- go' onsdag.

22102012
Det der med dobbelt A
I dag spiller Randers FC fodboldkamp mod AGF i Aarhus. Aarhus med dobbelt A.
Det er det, man kalder et lokalbrag.
For år tilbage var der lokalbrag både i Randers og i Aalborg, når Randers spillede mod Ålborg med bolle-Å.
Ved Randers har vi Ålum med bolle-Å. Her er vi ikke blevet så fine på den, at vi skriver det Aalum. Vor store å Gudenå er heller ikke blevet til Gudenaa.
Men hvorfor disse ændringer? Den århusianske avis Århus Stiftstidende har dog beholdt sit bolle-Å, men følger i øvrigt den nye verdensorden om at omtale Aarhus med dobbelt A.
Langå har også beholdt sit bolle-å. Ikke noget med Langaa her. Det ser i øvrigt også forkert ud. Samme gør det, hvis vi skriver Nørreaa. Det er altså Nørreå.
Navne på personer, derimod, er som oftest med aa, når der bruges et å. Men der er sjove eksempler imellem. Navnet Ågaard med bolle-Å. Det kunne godt staves Aagaard. Og det bliver det.
Men sådan er der så meget.
Godt vor kommune hedder Randers. Det navn kan der ikke pilles ved. Og godt at de bestemmende folkevalgte ikkehar besluttet sig for dobbelt A'er i bynavne med å.

- go' mandag.

21102012
Den sociale opslagstavle
Bruger du facebook? Er du aktiv på facebook?
Jeg er lige ved at sige "selvfølgelig gør du det - er det". Men langtfra alle bruger det sociale medie.
Der kan ikke sættes en aldersmæssig grænse for, hvem der bruger facebook og ikke bruger den sociale opslagstavle.
For de, der ikke har kendskab til facebook: Det er et mødested på nettet, der fungerer som en opslagstavle. Eller en stor gul huskeseddel.
Jeg bruger selv facebook, men har valgt kun at skrive noget, som jeg mener, giver respons og helst en sjov debat. Det er der mange, der gør på den måde.
Men, der er også mange, man kan følge en hel dag, fordi de - stort set - skriver alt, hvad de foretager sig. Så står de op og drikker kaffe, så har de travlt med at komme på arbejde, så skal de handle på vej hjem, så er manden sendt til fodbold, så er børnene lagt i seng, nu sidder de med fødderne oppe etc.
Der er også nogen der går meget op i hele tiden at fortælle, at hver dag er den dejligste i livet. Og dem, der hele tiden gør et nummer ud af at fortælle, hvad de nu har købt.
Nogen bruger den som gratis udstillingsvindue for deres køb/salg, kunst, anmeldelser, præsentationer...
Det er fint alt sammen, det man ikke gider læse, kan man jo bare springe over. Derer heller ingen regler, bare man opfører sig ordentligt.
På facebook får man hurtigt en masse venner. Facebook-venner. Det er ikke rigtige venner. I min vennekreds har jeg fået mange venner, som synes, at det, jeg skriver, er sjovt, og det vil de gerne tage del i. Det er et dejligt skulderklap. Og så får man munterhed retur.
Når man er blevet facebook-ven med en anden, kan man samtidig følge med i alt det, han skriver. Og sådan breder både netværk og nysgerrighed sig i én uendelighed.
Jeg kan kun opfordre til, at man er med. Man bestemmer jo selv, hvor meget man er en del af.
Mange er også med for at læse med i grupper, som behandler specifikke emner.
Så jo, der er meget godt at sige om facebook - den sociale opslagstavle.
God fornøjelse.

- go' søndag.

20102012
Handel med guld
For de af os, der kan huske torvelørdagene i 70erne eller tidligere, er det en hel opmuntring, at opleve noget, der kommer tæt på nu om dage.
I dag lørdag var der torvedag i Houmeden, på Kirketorvet og også på Rådhustorvet.
Torvedage trækker unægteligt mennesker til som jernspåner til en magnet. Ikke nok med at der er en mangfoldighed af farver og dufte, så er der også muligheden for at handle lokalt.
På torvet er man sikker på, at æblerne, pærerne, græskarrene, blomsterne og "you name it", som det hedder på moderne dansk, er dyrket tæt på Randers. Så er vi der, hvor det bliver sydlandsk: I Frankrig handler man altid lokalt. Samme traditioner har de i Italien og Spanien. Lokalt er bedst.
Nu skal vi ikke sammenligne os med de varme, europæiske lande sydpå, men ved at holde sig til det lokale, får de det, de godt kan lide, de ved, hvad det er og hvorfra det kommer. Det bringer så nyt frem, når man bevæger sig rundt i landet.
Noget af det mest lokale her på egnen er honning. Det var også til salg på torvet i dag. Og det er da sjovt, når man har ristet sin franskbrød og smurt den med honning, at vide, at producenten bag - bierne - har fløjet rundt ved Støvring, på Havndalkanten, mellem Langå og Ulstrup eller i Nørreådalen ved Ålum.
Lovgivning har sat en stopper for handel med levende dyr, som var tilladt for år tilbage på torvet. Men frugt, grønsager og husflid hjælper os godt på vej til en fast aktiv lørdagstradition i Randers midtby, hvis vi vil det.
Lad os håbe, at denne lørdag kan være med til at få den lokale handel til at vokse. Den handel er guld.

- go weekend.

19102012
Hva' skal jeg lave?
To dages weekend står for døren. Har du tænkt på, hvad weekend betyder. Udtrykket er engelsk. Det betyder - direkte oversat - ugens slutning eller slutningen på ugen.
Vi har ikke et egentligt dansk ord eller udtryk for ugens slutning, så måske derfor læner vi os op at det engelske weekend, som jo også er meget præcist.
Det danske ord, der kommer nærmest weekend, er nok ordet "helg", der bruges i Norge og Sverige med samme betydning som weekend. "Helg" er oldnordisk og kommer af "helligdag". Det er med i Nudansk Ordbog.
Modspillet til helg/helligdag er jo hverdag. Så tingene hænger sammen.
Men, ligesom med julen, starter weekenden tidligt. Julen startet i butikkerne allerede sidst i september og i oktober. Weekend starter for der 8-16 arbejdende folk allerede efter fyraften fredag.
Tilbage til udgangspunktet: Hvad skal du lave i weekenden?
Er du til frisk luft, er naturen lige uden for døren. Det uanset om man bor i Randers eller ude i oplandet.
Randers og omegn har stået forrest, da der blev delt lokale perler ud. Vi har å, bække og stier. Vi har overdrev, vidder og landsbyer. Her er skove, dyrehave og andre udendørs tilbud. Alle er gratis.
Og til de, der hellere vil hygge sig, ja, så findes bræt- og puslespillene altså stadig - og de går godt til varm cacao og friskbagt frankbrød med smør.

- go' weekend.

18102012
Moderne tider
Tænk, jeg er ikke ældre, end at jeg kan huske, at der kom mælkemand med hest og hestevogn i østbyen.
Det var smadderhyggeligt.
Når mælkemanden og hesten ankom, ringede han med en klokke - akkurat som Hjem Is-bilen gør det i dag. Det er måske derfra den lyseblå dybfryser på hjul har ideen med klokken.
Når så klokken lød, stak mor eller far mig en humpel rugbrød til hesten. Så løb vi ned ad alle trapperne og ud for at købe mælk. Og mens mor eller far købte mælk, fodrede jeg og alle de andre børn hesten.
Hesten elskede rugbrød. Den fik rugbrød af alle, hvor den gjorde holdt. Om den fik ondt i maven af al det rugbrød, ved jeg ikke, men den spiste alt det, den kom i nærheden af.
Det var også lidt af en kunst at fodre hesten. Vi skulle gøre hånden så flad som muligt. Samle og strække alle finger - helst bagud - så hesten ikke kunne få fat ved et uheld.
Den var nu meget forsigtig, den mælkehest. Jeg husker den varme, bløde mule, som forsigtigt og i et stuptag hapsede min rugbrødshumpel - og 100 andre rugbrødshumpler på ruten. Der var også nogen, der gav den en gulerod. Så her var den på forkant med nutidens kostekspertice. Spis varieret og fiberrigt.
Og så var den voldsomt stor.
Når jeg skriver min oplevelse med mælkemand og hest er det fordi, det er den slags, der gør det lidt hyggeligere i vores by.
Uden sammenligning i øvrigt synes jeg, at det også er hyggeligt, når is-bilen klimprer med klokken, og når der kommer fiskemand og banker på - med dankortterminal, moms og det hele.
Engang imellem kommer også en vinduespolerer og byder sig til.
Skal jeg konkludere noget, er det, at der stadig er nogle af de ting tilbage, som gør hverdagen sjov. Men der er godt nok også mange, der er væk.
Det er moderne tider - internettider.

- go' torsdag.

17102012
Når musikken spiller
Har du nogensinde tænkt på, hvad verden ville være uden musik?
Det er svært at forestille sig, at vi ingen musik har.
Hver dag er fyldt med musik:
Du står op, tænder for radioen, som spiller for dig, mens du brygger dagens første kande kaffe. Måske blev du endda vækket af en clockradio med musik.
Når du kører ud at handle eller på arbejde, kører bilradioen, og i supermarkedet eller tøjbutikken er der musik. Nu om dage er det - i hvert fald i detailbutikkerne - rigtig, original musik. I lavprisvarehusene er der ingen musik. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har lyttet efter, om der stadig er musik i de store varehuse. Måske er musikken her - kaldet muzak - droppet.
På tankstationen kan der også være musik, og går man på fortovet, kan man være sikker på, at der kommer en ung mand forbi i bil - med musik ud af det åbne vindue. Eller flere mennesker med musikdimser i ørene.
Musik - eller muzak - i stormagasinerne var et påhit for at vi skulle trille ligeså stille rundt med indkøbsvognene, mens vi fandt en pakke ris her og en æske dadler der, lidt tomatsuppe på dåse og andre ting på dåse. Muzakken skulle skabe den der stemning af velvære, der gjorde, at vil følte os så godt tilpas, at vi lige købte det der ekstra. Jeg tror, vi ikke behøver muzak eller musik for at klare det.
Hos tandlægen er der også chance for at høre musik. For velværens skyld. Men her er vi ovre i en genre for beroligende musik. Det tror da pokker.
På værtshusene er der musik, i fjernsynet er der musik, ja, der er musik her der og alle vegne.
Hvad skulle vi ha' gjort uden Beatles, Anette Klingenberg, John Morgensen, Abba og Zappa? Nej vel.
Må vi så få noget musik.

- go onsdag.

16102012
Godt med én ad gangen
Vi forbrugere bombarderes dagligt med såkaldt gode tilbud. Det er godt, for det er rart at få at vide, at vi kan gøre en god handel. Om vi benytter os af de gode tilbud, er op til os selv.
Det var stort for rigtig mange år siden, da en vare blev til to til en speciel pris. Hvad der er sparet, er godt. I starten satte supermarkederne tape om, så det blev til en "sampak". Det nye ord fulgte gratis med. Senere blev to cola'er til seks i plastic. Gajoler blev til tre æsker. Maoam-gumme-slikkelikke-kræs blev til fem eller 10 i en pakke. Pludselig kunne vi også købe et rør med øl samt otte bananer. Hvorfor otte må skyldes, at så kunne de ta' en 10'er for dem. Havde det været 10 bananer blev prisen skæv. Sådan er der så meget.
Tre pakker flad bacon i ét hug og en pose æbler fra Tyskland.
Jo, sampak kom for at blive.
Men, så skete det pludselig, at en varegigant med 1000 i navnet sagde:
"Kunderne skal ikke føle sig forpligtet til at købe mere end én vare hos os, hvis de kun vil købe én vare. Så nu kan man købe ét æble, en avocado, én pære, ét stykke chokolade. Det skal Rema ha' 1000 tak for. Nu kan man handle ind til "abemad", så portionen passer i den store skål.
Nu behøver man ikke handle ind, så der er abemad til 14 dage...
I sit grundprincip minder det om at gå på torvet og købe en af den der, to af nogle andre og en enkelt af noget tredje.
I "gamle dage", da ølkasserne var af træ, købte man 50 flasker Thor ad gangen. Med øl er det gået modsat. Nu køber man kun 30 ad gangen. Om man så render to gange, skal jeg ikke kunne sige.
Nu tænker du nok, at når man handler én vare ad gangen, så er det dyrere, når du handler bare én ad gangen på den måde. Nej, for det synes godtgjort, at så får du spist det, du køber i stedet for at købe stort og til sidst smide en del af det ud, fordi det har ligger for længe. Og hvem elsker ikke frisk frugt.
Herligt.
Gode vitaminer i detailhandelen.

- go tirsdag.

15102012
På med ja-hatten
Det har altid været nemmere at sige noget negativt end noget positivt.
Det er alt for nemt at brokke sig, og det rammer især vore folkevalgte politikere - lokalt og på tinge.
Det er deres skyld det hele. De kan ikke beslutte meget, som slipper af sted med klapsalver. Beslutningerne mødes oftest af haglbyger i form af negativ kritik.
Så er de nogle tåber, så har de ikke økonomisk forståelse, så bruger de for mange penge på de forkerte aktiviteter, så bruger de for få på de rigtige aktiviteter. Andre gange får de ballade for at smide penge efter projekter, selv om de blot har givet tilladelsen til et privat projekt.
Det er ikke nemt at være politiker.
Det er heller ikke nemt at være skatteyder, når man ikke kan vende bare en brøk til noget positivt.
Det er ikke nemt at være nogen.
Forleden sagde en vis mand, at man ikke kan stemme nogen ind nogen steder, for de holder ikke deres løfter, og de gør ikke deres indflydelse gældende.
Landspolitisk er første kritik begrundet i alt det, som blev lovet før seneste valg. Lokalt er det mere diffust.
Men, kære læsere, næste år er der kommunalvalg, og der kommer såmænd også et folketingsvalg.
Det er det, vi kalder demokrati. Og husk, hvis du er drøn utilfreds, så kan du selv benytte retten til at stille op. Ellers på med ja-hatten.

- go' mandag.

14102012
Nu stiger pulsen
I morgen starter efterårsferien for alvor.
Børn og unge i skoler, gymnasier m.v. trækker vejret og længes snart efter at komme i skole igen, så de kan lukke øjnene, slappe af og feriere.
Det er sin sag at være barn og holde efterårsferie. De forældre, som har ferie sammen med deres børn, og det er der jo nok ekstra mange i disse ledigheds-tider, som har, fiser rundt og aktiverer børnene, så de er ved at segne af overanstrengelse.
Det er, som tænker forældrene: "Åh nej, nu skal vi passe på, at lille Adolf og storesøster Calmette ikke keder sig. De bliver jo syge, og så smitter det, og vi bliver dårlige. Hvad skal vi da gøre?"
Så farer de ind på nettet og plukker af overflødighedshornet af aktiviteter og arrangementer, og når de når hen omkring torsdag er pusten gået af forældrene og ungerne ånder lettet op. Herfra bliver de spist af med kontanter til at gå i biffen for. De bliver kørt til og hentet igen. Og de forældre, der følger sig forpligtet til at sidde i mørket med poderne, ja, de sidder og gaber og ville meget hellere ligge hjemme på sofaen og slumre til en af de endeløse genudsendelser i tv-tossen.
Kære forældre: Vælg nu jeres arrangementer for børnene med lempe og omhu. Og prøv så at gi' slip for aktivitetstvangstanken og lad ungerne aktivere sig selv.
Jeg er sikker på, at de meget hellere vil bage boller end på en tur til et af de arrangementer, hvor de også var sidste år og forrige år og året før.
Frisk måske de gamle aktiviteter op. Gå ud og samle kastanjer, hvis de er faldet ned, og lav tændstikfigurer. Giv ungerne en skovl hver og lad dem grave ude i haven eller i nærmeste sandkasse. Køb et par fiskestænger og fang et par fisk. Den slags lægger op til egen fantasi i stedet for alle de regelrette klokkeslets-arrangementer, som der går 50 af på dusinet.
Ungerne kunne også prøve at aktivere sig selv. Måske synes de, at de trænger til bare at koble af og sove.
Bare kom i gang.

- go' søndag.

11102012
Bilfri og kundefri by
En cykelring i Randers skal sikre, at cyklister lettere og sikrere kan bevæge sig ind i centrum og handle i butikkerne. Tiltaget skal samtidig få folk ud af bilerne og over på cyklerne. Derfor er handelsstandsforeningsformand Karen Smed naturligvis glad.
Det kan vi godt forstå her på redaktionen. Så kommer der jo penge i kassen.
Men vi kan ikke forstå logikken. Vi skriver 2012, og der har aldrig været så mange biler og bilende mennesker, som der er nu. Og det ser ikke ud til at tage af fremover.
Folk bevæger sig i bil. Det er hurtigt, det er tørt, det er sikkert og bilkulturen handler om at køre fra A til B.
At en cykelring får flere til at tage cyklen, tvivler vi stærkt på. Vi lever med en stærk og voksende bilkultur. Den kan ikke ændres.
Dette sammenholdt med, at p-pladserne og p-mulighederne tæt på centrum er reduceret væsentligt, ja, det giver bredt set kun ét udfald: Det bilende folk - som til stadighed vokser - opgiver midtbyen og dermed handelen.
I stedet for at køre rundt og lede efter et sted at parkere, er det ligeså hurtigt og ligeså billigt i benzin at sætte kursen mod Randers Syd og butikkerne i Paderup - herunder storcentret. Derude er der masser af parkeringspladser uden at man skal lede efter en ledig, der er ingen p-vagter og man kan holde lige ved døren.
Det med at holde tæt på er et must for mange. De unge gider ikke bevæge sig langt, så de snupper storcentret og de andre butikker i Paderup.
De ældre mennesker, hvor manden eller konen er dårligt gående, ja, de opgiver midtbyen for at undgå at slæbe tunge poser fra Føtex til dæk 3 i p-huset, eller endnu værre op på Bio-grunden, ved Værket, Markedspladsen eller på Brotoften.
At mønstret er sådan, giver sig selv. Men at der ingen forståelse er for, at handelen visner, når bilisterne ikke kan komme til, det er uforståeligt.
Det er da rart med en bilfri by, men det dræber handelen.

- hilsen fra en bilende redaktion.

10102012
Flere takker for meget
Vidste du, at det er takkeuge i næste uge? National takkeuge.
Hvem skal vi så takke for hvad? Skal vi overhovedet takke nogen for noget?
Det er den største gang pjat, jeg længe har hørt. Når man graver i materien finder man hurtigt ud af, at takkeugen, som bliver den fjerde i rækken (og forhåbentlig den sidste) er et reklamestunt.
PR-stuntet har følgende ordlys:
"Tak er et af de første ord, vi lærer vores børn, men når vi bliver voksne, glemmer vi ofte at sige tak for de små ting i hverdagen, som netop har en stor betydning. I takkeugen opfordres danskerne til at sige tak til deres hverdagshelte – det kan være venner og familie, gode kollegaer eller buschaufføren, der ventede på dig i morges. Alle former for venlighed fortjener at blive værdsat. Sidste år valgte flere end 5.000 personer at takke deres hverdagshelte, og i år forventer Huawei og Merci at skabe et endnu større engagement."
Hov, der sneg sig lige et par navne ind på mobiltelefonproducent og en chokolade ditto.
Jeg mener, at hvis ikke man kan sige tak i hverdagen, når der er behov, så kan det hele være ligemeget. Hvorfor skal vi gå og samle vore takker sammen for senere at slippe dem løs?
Ordet "tak" er afregning ved kasse 1. Og så er den potte ude.
I det hele taget er der alt for meget udefra, der arbejder sig ind. Nu står vi også for at skulle fejre halloween. Hvorfor pokker skal vi danskere fejre en amerikansk tradition? Jo, for så er der en masse købmænd, brugsuddelere og forretningsbestyrere, som kan sælge en masse græskar, de ellers ikke ville sælge.
Samme med Valentins dag. Hvorfor skal vi fejre den? Lad dog udlandet fejre den. Her kan vi vel nok give en tanke eller en fingerring hele året rundt. Igen er det en smart købmand, der står bag. Jeg er ikke og har aldrig været i tvivl:
Al den slags, der kommer fra udlandet og pludselig popper op her, er kun indført for at nogen kan profitere af det.
Lad os beholde vores jul, påske og nytår. De, der holder af mors og fars dag, skal være velkommen. Det er trods alt dansk.
Men amerikanske traditioner her? Never.

- go' onsdag.

NB: Det passer mig bestemt ikke at reklamere for de to nævnte mærkevarer, men jeg følte det nødvendigt for sammenhængens skyld.

09102012
Herligheder
Forleden var der en, som sendte en mail med ordlyden: "Kan du ikke mene noget noget mere om havnen og byen?"
Den mail havde sit udspring i, at jeg på et tidspunkt foreslog, hvordan man kunne åbne Østervold mod havnen, uden at det ville berøre Havnegades trafik. Der var bl.a. en beskrivelse af hvordan, jeg mener, det vil kunne skabe liv ved vandet og samtidig hænge sammen med det dejlige, grønne areal: Justesens Plæne.
Det har jeg en masse meninger om, men jeg mener, at det er meningsløst at have en mening, fordi en anden mener, jeg skal mene noget, jeg mener. Det mener jeg, giver mening.
Jeg lover, at jeg nok skal tage emnet op og måske endda med en grafik af, hvordan jeg mener, problemet med at åbne byen og derved invitere byen og besøgende til vandet.
Det er ikke unikt at bo ved vandet. Men Randers ligger inde i landet - der hvor Gudenå strømmer. Det nærmer sig det unikke. Det er i hvert fald en herlighed. Og det er det, byen skal benytte sig af.
Men det skal jeg nok tage op en anden gang.
Redaktionen har fået flere mails med forslag til at tage populære emner op. Det gør vi naturligvis. Både journalistisk og her på meningernes holdeplads.
Til sidst vil jeg sige, at alle skal være velkommen til at sende os en mail med tips, tricks, ideer og billeder. Så kikker vi på det.
I går fik vi et tip om seks-årige Emma, som skrev takkebrev til sin skolebus-chauffør, fordi han tog sig af hende, da hun var kommet med en forkert bus. Det kom der en varm historie ud af.
Derfor, send en mail med det, du mener, andre skal vide. Mail til red@byen.nu

- god tirsdag.

08102012
Kære Peter
Ude i den yderste del af Randers' nordby, sidder en glad pige. Seks-årige Emma, hendes far og mor og to søskende.
Emma er ny i skolen, men hun er stor nok til at bruge skolebussen til og fra, for hun er dygtig, går op i at passe sine ting og overholde aftaler. Og så er der jo også skolebussens "chaffut" til at holde øje med tingene. Det skulle jo nødigt gå galt.
Søndag brugte Emma på at skrive et brev. Et takkebrev. Det er ikke alle seksårige børn, som skriver takkebreve. Men det gør Emma, og det er der en grund til.
Fredag, da hun skulle hjem fra sin skole og så frem til en dejlig weekend med mor, far og søskende, nå ja, og legekammeraterne, så fandt hun ud af, at hun var kommet med den forkerte skolebus.
Hjulene snurrede på bussen, og det gik derudad, for alle de andre børn skulle jo også hjem på "chaffuttens" rute.
Men, Emma fik gjort vognstyreren opmærksom på, at hendes bus ikke var hans bus. Og hvad gjorde han så? Jo, han bremsede med lempe, standsede, vendte kareten og kørte alle mand tilbage til Emmas skoles fritter, hvor han gjorde personalet opmærksom på, hvorfor Emma kom retur, og om ikke de ville være rare lige at slå på tråden til pigens forældre. Så vidste alle jo besked.
Farvel og go' weekend og alt det der.
Fritteren ringede, forældrene blev glade, Emmas søskende blev glade og Emma var glad.
Faktisk blev Emma så glad, at hun nu har skrevet et takkebrev med teksten: "Tak, Peter - verdens bedste buschauffør".
Så nu får Peter en skriftlig hilsen.
Forældrene? Ja, de har denne kommentar:
"Det er service".
Og de er naturligvis ovenud glade.
Se, det er sådan en god historie, som nu kommer frem på RANDERSiDAG.dk, fordi der er nogle forældre, som har henvendt sig, thi de mener, at "det skal alle andre vide".
Det siger vi tak for og opfordrer dig til at skrive til din lokale netavis på mail: red@byen.nu med det, du gerne vil ha', andre skal vide.
Det er da nemt og positivt.

- hilsen en glad familie.

07102012
Tumper, tosser, idioter
Der er meget, der er så hovedrystende, at det er til at få pine af.
Fredag aften havde TV2 Østjylland et indslag om bilister, som i flæng kører, trods rødt lys. TV viste levende billeder af en sort Bimmer, som kørte frem og holdt i kø for rødt lys. Så bakkede han og skiftede vognbane. Her havde han heller ikke tålmodighed til at holde. Så bakkede han med spindende dæk, krydsede sildebenet og fortsatte over i modsatte kørebane, hvor han blæste på det røde lys. Så slap han ellers koblingen, trykkede klampen i bund og kørte til fare for sig selv og andre. Og selvfølgelig gik det galt. For åbent kamera snurrede hans bil rundt og endte i midterrabatten.
TV-holdet fik et interview med tossen, hvis navn jeg hverken kan udtale eller stave. Han var fuldstændigt ligeglad. ”Det ta’r to minutter af mit liv, at holde for rødt, mand,” sagde han.
To minutter. Ok, jeg kunne godt se, at han havde travlt. Tillige havde han intet til overs for færdselsregler eller sikkerhed. Det er jo bare en rød lampe. Han bedyrede også, at han nogen gange holdt for rødt.
TV talte med en anden bilist, hvis navn jeg heller ikke kan stave eller udtale. Han erkendte, at han også havde kørt sådan, men at han var holdt op. Han var blevet mere fornuftig, fordi han havde stiftet familie.
Åh, Gud, lad dem alle stifte familie i en fart, så vi kan få fred og ro og sikkerheden tilbage på vejene.
Når jeg refererer til de fremmede, er det fordi jeg synes, at det er pudsigt, at det er dem, der markerer sig så voldsomt i tv i netop det indslag. Men der er også unge, hvis navne jeg godt kan stave og udtale, som kører så hovedrystende råddent, at deres arme skulle bindes på ryggen, så de aldrig kunne dreje i et rat mere.
Vi har dem i Randers og ude i oplandet. ”Der er fandeme ingen, der skal bestemme, hvordan de kører.” Kun dem selv. Her kommer jeg… Nogen af dem har trukket kørekortet i en automat og er totalt uden køreerfaring. De blæser derudad. De kan ikke hjælpes.
Når man færdes dagligt i trafikken, som jeg gør, ser man dem. Hver dag. Nogle af dem har fuld skrue på noget, der ikke har med musik at gøre, men som kommer ud af højttalerne. Ofte for nedrullede vinduer og med armen ude. Det med armen holder, når de får gigt. Hvornår deres trafikale måde at opføre sig stopper, er svært at sige.
Hvis de kører sådan for at imponere nogen, skyder de sig selv i foden. De er totalt latterlige. Båtnakker, dytører, idioter og tumper.
Men et er nedrullede vinduer og ”dum-dum” på stereoen – et andet er sikkerhed. Lad os starte med den…
Jeg fatter ikke, at de unge er så dumme.

- go’ søndag fra undringsboksen.

06102012
Aftenbrøl i luften
Flyvevåbnet samt styrker på jorden fløj fredag aften massivt over Randers og opland med F16-jagere, Fennec- og 101-helikoptere. Så meget, at der på Facebook kørte en lang debat om børn, der ikke kunne sove, om man skullevære bange, ...at de godt måtte stoppe, at det lød forfærdeligt osv. Flyvevåbnet er med i den årlige øvelse Night Hawk, som i år har nogle af øvelserne i Randersområdet. De andre år har vi fået fred. Men nu ved du, hvorfor aftenfreden blev afbrudt adskillige gange. Hvordan programmet er for de kommende dage, kan RANDERSiDAG.dk ikke oplyse, men Forsvaret har en hjemmeside, hvor man kan følge med i, hvad der sker, hvor og hvornår. God fornøjelse. Og husk: De øver sig for at kunne passe på dig og mig.
Billedet er en Fennec-helikopters markeringslys fotograferet tæt på Randers centrum sent i aftes, mens helikopteren snurrede rundt. Indsat er en Fennec-helikopter sådan bare for at vise, hvad det er vi hører i luften for tiden - udover F16-jagere.

- go' weekend fra RANDERSiDAG.dk

Se et foto af en helikopter over Randers i aftes - klik her. Link til vor Facebook-side.

05102012
Centrumdemokrati
Jeg bilder mig ind, at jeg er gammel nok til at huske, at trafikken uhindret kunne fortsætte fra Randersbro og ind i Søndergade. Måske hed forbindelsen Sønderbro dengang. Jeg ved det ikke, og jeg gider ikke undersøge det. Jeg er i hvert fald gammel nok til at huske, at Østervold var åben til og fra Havnegade.
Når jeg ikke gider undersøge det, er det fordi, det ikke spiller nogen rolle for denne klumme. Det, jeg vil frem til, er, at byen engang var åben for trafik udefra.
Nu om stunder bliver besøgende - i princippet - afvist ved porten. Enten drejer du af til venstre eller også drejer du af til højre. Væk med dig.
Jeg ved godt, at Søndergade-adgangen til byen ikke kan bære den trafik, der er til og fra byen. Men hvis byens vise ville vise sig fra deres by-kloge side, fjernede de alt det, der spærrer for 'kikket' ind i byen. Det virker som om, vi ikke vil have gæster her. Holdningen er en anden mht. regnskovens besøgende. Dem vil vi gerne ha' ind i byen. Så nu er der afsat 5 mio. kr. til at gøre Hospitalsgade kultur-venlig. Hmm...
Jeg har oplevet, hvordan de franske byer på smukkeste vis altid er åbne for besøgende. Frankrig er ikke belemret med lyssignaler i den grad, som vi er. Dernede har frøsnapperne bredsået med rundkørsler, så trafikken altid er i bevægelse. Men det er en anden sag.
I Sydfrankrig er en by, Millau. Uden for byen en Viaduc de Millau - broen, der ikke kunne bygges, men som blev bygget. På sit højeste sted højt som Eiffeltårnet. I begge ender af broen er et fantastik stort og moderne motorvejsanlæg, som gelinde napper selv tæt ferietrafik. Drejer man fra mod den lille by Millau nede i dalen, ja, så glider man ligeså stille ind i byen ad en smuk vej med træer i allé-beplantning i begge sider. Og der er masser af p-muligheder lige i centrum.
Her er der tale om "velkommen, vi vil gerne ha' at du kommer"-attitude.
Kører man ind i Randers fra vest, skal man kende forholdene for ikke at køre ud af den mod øst. Samme i omvendt orden.
Kommer man nordfra ad Hadsundvej, ender man nemt ude af byen, hvis man forvilder sig ned ad Østervangsvej mod Randersbro.
Eneste rigtige adgang lige ind i hjertet er Mariagervej. Hobrovejsadgangen kan benyttes, men den vej kommer langt fra alle besøgende.
Det virker unægteligt som om, der er noget, der ikke hænger sammen eller ikke er tænkt over i vores dejlige by.
I Horsens rammer man hjertet af byen i første hug. Og er det ikke det, man skal, fortsætter man bare på motorvejen. Vejle ligeså. Og Aalborg.
Hvorfor ikke Randers? Så svært kan det vel ikke være? Eller...

- god fredag fra en bilist.

04102012
Risgnaskerne og de andre
Er du træt af krisen, så tag en kop Medova te.
Ja, jeg mener det. Drik en kop Medova te, hvis du er træt af krisen. Det kan være ligeså godt som alt muligt andet.
Vel, Medova te fejer nok ikke krisen af bordet, men så har man da gjort noget.
Man kan også snuppe sig en Mars bar, en flødebolle fra Samba eller en Kit Kat.
Har du lagt mærke til reklamerne? Man må gerne reklamere i en krisetid, og virksomhederne jubler, når de får gratis reklame. Det gjorde de lige nu. Så de er glade. Og det er politisk i orden.
Det er derimod ikke politisk korrekt, at bruge det danske sprog, som det altid har været brugt. Nu om dage skal vi tage hensyn til vore fremmede ligestillede. Også selv om der intet negativt er i de ord, vi bruger samt den mening, der ligger til grund.
Jeg kan huske, at debatten rasede, fordi børnebogen "Lille sorte Sambo" hed, som den gjorde. Sambo måtte ikke kaldes sort.
I mine drengeår hed en flødebolle en "negerbolle". Det måtte den heller ikke hedde, så nu er det blevet til en flødebolle. En stor negerbolle hed en bøf. Det må den gerne hedde.
Vi har heller ikke "negerhoveder" mere. Nu hedder de noget andet. Et negerhoved er et stykke fladt lakrids formet som et hoved. "Negerpengene" er også brugt op. Altså er slik og snolder blevet politisk korrekt.
Altsammen fordi ordet neger var en del af benævnelserne. Neger betyder sort, men vi må godt kalde en neger for en sort mand.
Helt ærligt, jeg kan ikke se meningen med disse rigtigt og ikke-rigtigt forhold.
Uanset om en neger er en neger eller en sort mand, så er han vel lige god. Og hvad med rødhuderne, de gule, blegansigterne osv. Da vi alle er forskellige, knyttes der hurtigt betegnelser på os. Derfor kan vi da være lige gode.
Det er derimod stadig gangbart at bruge udtryk som "kinøjser", "japser", "pølsetysker", "risgnasker" "spaghetti" m.v.
Jeg ved ikke, hvor sammenhængen er.
Men "Lille sorte Sambo" har overlevet.

- god dag fra en undrende.

03102012
Turister på krogen
Hvad har Randers - hele kommunen - at byde turister? Hvad har vi, som kan trække folk til udefra?
Lokalt set har vi vel egentlig ikke så meget. I hvert fald ikke den slags, som får folk i andre lande til at sige: "Wow, der må vi hen, når vi har sommerferie."
Den slags er heller ikke noget, vi kan skabe. Den gamle frihedskæmper Niels Ebbesens statue på Rådhustorvet trækker vel ligeså lidt som Lyshøj Mølle i Havndal. Helen Schous Jydske Hingst trækker nok heller ikke. Randers Regnskov er en zoologisk have. Dem er der alle steder, så den trækker vel næppe heller. Vor hyggelige gamle bymidte er ikke gammel nok til at gøre det ud for en flyvebillet til et sommerferieferierende par, når historien hænger tykt i England i form af Henrik den 8., saxere og normannere. Bare et eksempel.
Vi har ikke rigtigt noget, der kan få de pengestærke, udenlandske turister på krogen?
Jo, hør nu her: En heldig randrusianer fiskede forleden en laks på godt 18 kilo i Gudenå. Der var tv på og det hele, og der er garanteret også taget billeder. Her er noget, vi har, som de ikke har alle andre steder. Vi har Gudenå. Og Randers-laksen.
Hvis ikke vor turistforening, som hedder VisitRanders - besøg Randers - kommer ud af hullerne og promoverer vort fortræffelige laksevand kombineret med vor smukke natur, ja, så er det da helt galt.
Jeg har tjekket bureauets hjemmeside, og her er laksen ikke repræsenteret. Her slåes på naturoplevelser langs Gudenå, Randers-film, Hvidsten Gruppen, Randers-Silkeborg cykelstien og et besøg i regnskoven ledsaget af et foto af et par smågrise...
Øv. Jeg troede lige at...
De ting, som VisitRanders fører frem er den slags, som endags-turister fra sommerhusområderne kan benytte sig af, hvis de keder sig og ta'r til Randers. Det er også godt, for de lægger vel også nogle grunker her. Jeg synes bare, atdet ikke er godt nok. Vi skal også ud og have fat i dem, der vil være her en uge eller to. Det er der, pengene er. Vi må slå større brød op.
I 70erne kom amerikanerne i ternede bukser, bøllehatte og med varme kartofler i munden for at se storken. Vel, de boede her måske kun et døgn eller tre, men de overnattede. De kom. Storken rev og flåede i dem og deres portemonnæer.
Tyskere og hollændere elsker ligesom storken at fiske. Lad dem vide, at det er her, de kan få fede oplevelser med laks, ørred, geder m.v. Der er ingen stork, men der er så mange fisk derude.
Og turisterne kommer ikke af sig selv.

- en indfødt randrusianer.

02102012
100 meter indkøb
Det bliver spændende at se, om den nye og frie lukkelov får eller vil få indflydelse i Randers og omegn.
I forvejen holder flere af lavprissupermarkederne åbent søndag og længe lørdag.
Jeg har været storforbruger af søndagsåbent. På en eller anden led er det nemmere og mere afslappet at handle om søndagen end om mandagen. Jeg ved ikke hvorfor.
Måske der er den psykologi i det, at jeg altid møder en jeg kender. Så siger vi "Goddaw og hej med dig", sludrer om ingenting og henter så ketchup, agurker og mælk. Og Kaptajn Knas til mælken... Nå, nej - den kan man heller ikke få mere.
Jeg tror, at den eneste forskel bliver, at nu holder ALLE lavpriskæderne åbent også om søndagen. Vi kommer næppe til at se guldsmeden, isenkræmmeren og boghandleren stå på hænder efter kirketid.
Når jeg nu har fingrene nede i indkøbsvognen: I min familie forsøger vi at overstå den slags i en ruf. Og vi sætter ustandseligt nye rekorder.
Vi har præsteret at handle ind på 6 minutter rent.
Det kan kun lade sig gøre, hvis man kender sit lokale lavprisindkøbstempel. Det gør vi.
Veltilrettelagt deler vi opgaverne i to - inkl. returflaskeaflevering. Den af os, der aflevererer flasker og dåser, tager sig af mel, kaffe, sodavand og mælkeprodukter. Det er altid bagest i butikken. Den anden tager sig af frugt og grønt, marmelade, pålæg og frostvarer, som er forrest og midt i butikken.
Så mødes vi ved kassen, hvor pålægchokolade og godbidder til turen hjem i bil er. Vupti: 6 minutter. Målet er 5 minutter. Det arbejder vi på.
Og nej: Vi tager det stille og roligt i butikken. Vi fiser ikke rundt som skoldede grise. Vi gider bare ikke tilbringe for megen tid i de kolde neonrørs klare skær.
Nå, men bortset fra det, så bliver det spændende at se, om muligheden for at alle holder søndagsåbent vil påvirke priserne.
I så fald bliver det jo nok opad...

- go' dag fra en indkøbsræser.

01102012
Godt nok nederen
Når noget er fedt, er det nice. Det kan også være kanon, cool eller awesome.
Da jeg var dreng i 70'erne, var det fedt, når noget var nice. Når det var cool, kanon eller awesome, var det knæhøj karse, bred ymer eller plingeling.
Før min tid var det knippel, fjong og bombesikkert, når det var fedt, kanon, nice, knæhøjt, awesome og bred ymer.
Det danske sprog udvikler sig hele tiden, men uanset, hvordan vi vender og drejer tungen, arbejder flere og flere engelske ord sig ind i vores dagligdag.
Min yngste søn kan - alt efter hvad vi taler om - være svær at forstå. Han bruger udtryk som awesome, interface, rib, small, switch, big og lignende tillægs- og navneord, når han beskriver sine oplevelser med film, iPhones, computerspil osv. Ja, selv når han taler om sin basketball-træning.
Det er fedt, nice og knippel, synes jeg -så længe jeg kan følge med. Der, hvor filmen knækker, er, når der er ord, han kan på engelsk, men som han ikke lige kan hitte de danske ord for.
Nu skal det siges, at han er outstanding til engelsk, men alligevel. Når man er dansk, taler man vel dansk. Eller hvad? Nej, det gør man ikke, for den sproglige udvikling ligger jo netop i at kombinere det danske sprog med udenlandske ord, udtryk og vendinger.
Den anden dag hørte jeg en bekendt sige: "Hitler, han var god nok." Inden jeg fik studset mig, tilføjede han: "...men til hvad." Så var det slut med at studse mig. Snakken faldt på tyske verber og manden med fornavnet Adolf blev ikke nævnt mere. Hauptmann, obersturmbannführer og führer bruges om mellemledere og chefer, når de ikke hører det. Ikke som glorværdige titler, men som latterliggørende titler. Hvorfor de tyske benævnelser bruges for at gøre grin med nævnte, det må guderne vide.
Når folk er svage, bliver de betegnet som bøsser. Men bøsser er vel ikke svagere end andre?
Og når unge mennesker går på toilet, "tømmer de ryggen". Når de er ligeglade siger de "fuck det", som i virkeligheden har en seksuel betydning.
Ja, jeg må ærligt sige, at mange af de udtryk jeg hører og hører om, er herre-grineren, for at bruge et moderne udtryk.
Hellere grineren end nederen. Nederen har vist snart 10 års jubilæum.
Men sådan er der så meget. På dansk: A whole pile of shit. Det er da smart mand. Not?

- god ny uge fra en flersproglig.

30092012
Lørdagsmotion eller...
Den anden dag gik turen til bland-selv-snolder-butikken. Hvilken, kan være ligemeget.
Der var alt, hvad den søde tand begærer: Skumfiduser, stærke lakridser, søde lakridser, bløde lakridser, runde bolcher osv.
Bland-selv-princippet giver mulighed for, at man får det, man gerne vil have, og at man får det, i de mængder, man gerne vil have. Der er bare ét men: Man får ikke meget for sine penge.
Nu må det ikke misforstås, for snolder koster det, snolder skal koste, når der er pålagt moms, afgifter og hvad Christiansborg kan finde på at lægge på. Næ, problemet er bland-selv-poserne.
I gamle dage fik man sit sukkerstads i et kræmmerhus. Det var ikke meget bevendt for slikmunden, for der kunne ikke være meget i selv et stort kræmmerhus. Ét bolche i spidsen, to ovenpå etc. I de glade 60ere og langhårede 70ere kom der røde og hvide snolderposer, lyseblå snolderposer og andre snolderposer, alle med facon, så de kunne rumme en vis mængde. Når poserne var proppet med grammofonplader, negerhoveder, vingummi-colaer og skummus, så var de ved at sprænges for under en 5er.
Nu er poserne til gengæld vokset, så der vel kan være et par kilo snolder i dem. Når bunden er dækket, er der for 18 kr. Der skal ikke meget oveni, før prisen er 50 kr. Og kravler snolderet derop, hvor man føler, at nu er der nok til en lørdag aften, inden man falder i søvn under standerlampen, ja, så er der snildt for 150 kroner - eller mere. Det beløb kan man lave en fyrstelig lørdagsmiddag for til den nære familie. Men knapt så hyggeligt, når man sidder foran tossen og ser en af de utallige genudsendelser.
De store poser med det store omfang er kun til for, at vi kunder køber mere, end godt er. Spist skal det nok blive. Altså: Ren psykologi - eller manipulation, om man vil.
Og husk: Sukker omdannes til fedt - på kroppen - hvis du ikke får det forbrændt. I de store bland-selv-snolder-poser er der snildt til en løbetur på 16-18 kilometer for få kroner. Og hvem gider det lørdag aften...

- god søndag fra RANDERSiDAG.dk

29092012
Bake off'ens hitmelodi
Ved du, hvad bake off er?
Bake off er butiksbagt brød og kager, der bages i fx butikker, kiosker og tankstationer. Bake off laves af færdig dej, der leveres til butikken fra en større brødleverandør eller bager, og brødet bages færdigt i butikken i mindre portioner, så der hele dagen igennem kan sælges friskbagt brød.
Forklaringen kan du læse på nettet - på Wikipedia. Men der er ingen forklaring på, hvad bake off betyder, altså sådan i en engelsk til dansk-oversættelse.
Der er heller ingen forklaring på, hvorfor brødet skiller sig så markant ud fra rigtigt bagerbagt brød. For der er forskel, selv om det jo er lavet på dej.
Lørdag morgen købte jeg en sæk bake off-rundstykker med tilhørende "morgenkager". Med fare for at blive upopulær, så understreger jeg, at kvaliteten end ikke lever op til forventningerne. Måske derfor "morgentilbuddet" er så billigt. 48 kroner inkl. betjening.
De spanske rundstykker er her blevet til aflange og ret bastante - også vægtmæssigt - brød. Kunne de proppes i en sortkrudtskanon, kunne de vinde en ny, spansk borgerkrig, inden morgenritualet var overstået.
Håndværkerne er derimod noget mere nær dem, man kan opdrive hos sit lokale bageri. Men stadig bastante.
Morgenbrød skal i min krumme-terminologi være lette, luftige og friske i krummen samt have den der lækre sprødhed, som kun rigtige bagere kan formå.
Og så gør det jo heller ikke noget, at morgenbrødet ser flot ud.
I min nærmeste bake off-forretning er der hver dag et Dagli'tilbud på otte stykker morgenbrød og fire morgenkager til. Ordet morgenkager skurrer i mine øregange.
Nok kaldes morgenbrødet bake off, men hvorfor ikke kalde "kagerne" for spandauer, snegl, høj snegl, hanekam osv. Det er jo det, de hedder. På dansk.
Jeg ved ikke, om min lokale bake off'er selv bager spandauerne, sneglene og dem, men de lever i hvert fald ikke op til bagerstandard. Det er vel det mindste, man kan forvente, hvis butikken får det færdigt udefra.
Men sådan er der så meget. Hvorfor jeg købte det såkaldte morgentilbud? Fordi jeg alligevel var henne om hjørnet efter bl.a. smør og smøreost.
Jeg var i øvrigt nummer tre i køen, og alle foran slæbte bake off derfra. Da mit bake off blev langet i poser, sagde den ene ekspedient til sin medekspedient: "De sælger hurtigt i dag. Nu er der snart ikke flere". Tidligere hed ekspedienter sådan et sted komis'er.
Hvorfor de kan sælge al den bake off, de kan nå at lune, det er mig en gåde.
Så godt er det altså heller ikke. Det må være prisen, folk bider i.

- god weekend fra en brødelsker.

28092012
Det er altså for trist
Jeg ved ikke, hvordan du har det, men jeg har svært ved at skille mig af med ting.
Det betyder ikke, at mit hjem er fyldt med alverdens forskelligheder, samlinger og kompendier efter et langt liv, for jeg er god til at skære igennem og smide ud.
Jeg opdager ligeså tit og så igen, at der er ting, jeg aldrig bruger. Så ryger de ud. Men det er ofte med vemod, og når de er havnet på "genneren", sker det tit, at jeg kommer i tvivl, om det var det rigtige.
På fremmed grund kommer jeg også ofte i tvivl. Når jeg tænker tilbage på min barndom, så var der en sti her, en gennemgang der, et plankeværk at kravle over, en have at hente blommer i, en anden at hente æbler i, kulørte farver her og der. Broget og livsbekræftende.
Det er slut. Ovre. Finito.
Prøv at kik dig omkring, mens du tænker tilbage.
Der er ryddet op i Danmark. Vort land er blevet sterilt, belagt med herregårdssten og smurt ind i koldpresset linolie. Granitskærver i forhaverne har afløst rosenbedene, frugttræerne er stort set væk, alt er snorlige, beton-gråt og kedeligt.
Randers og omegn ingen undtagelse. Går vi ned i materien og ser på Randers som by, ja, så er der også ryddet op her. De flotte sort/hvide fliser i gågaderne i centrum er væk og afløst af en støbt, trist-brun belægning. Og der er vedligeholdelsesnemme arealer overalt. Hvorfor? Formentlig for at kommunen kan spare penge på vedligeholdelseskontoen. Alligevel er der ukrudt her og der og allevegne. Ta' blot et kik på Slotspladsen. Den er ikke for køn. Måske derfor ikke mange bruger den.
Ind og ud ad Viborgvej ser der heller ikke for godt ud. Her stortrives bynke, bøtter og svalderkål. Samme på mange af de chausséstensbelagte helle-anlæg. Det vælter op.
Det var nok nemmere at acceptere lidt grønt på de sterile flader dengang, bybilledet var lidt mere broget. Hvordan broget? Ligesom i Olsen Banden-filmene. Her er Danmark, når Danmark er 'danskest'.
Dette er ikke en kritik, for det er den vej fremskridtet er gået. Men derfor kan jeg vel nok have lov at mene, at det hele er blevet lidt kedeligt.
Så er det sagt.

- god dag fra en åbenmund.

27092012
Tordenskjolds soldater
"Det er der andre, der må tage sig af. Du plejer. Vi er vant til... Han gør det jo godt, så han ta'r vel en sæson mere."
Ovenstående er indbegrebet af vi danskere, når det kommer til at yde noget i klubben, sportsforeningen, børnehaven, i grundejerforeningen og alle andre steder.
Vi har nok i os selv. Nok at se til. Vi har allesammen meget mere travlt, end de andre, siger vi.
Når rækken af argumenter er nået, er svageste led tilbage: Ham eller hende, som ikke kan sige nej. Eller som godt kan se, at hvis ikke han/hun gør noget, så sker der ingenting.
Men hvorfor er vi sådan? Er det fordi, det er nemmest at lade andre træne badmintonbørn i hallen to gange om ugen? Og fordi det ikke kræver noget, når andre forældre - som ikke kunne få sig til at sige nej - klarer alt det praktiske, når spejderne eller fritteren skal på tur?
Er vi virkelig kommet dertil, hvor vi enten er kolde og kyniske og ikke gider men lader det være op til andre at yde en frivillig indsats? Eller har nogle af os så travlt, at vi ikke kan gi' bare et par timer om aftenen, hvor vi alligevel er hjemme, for at få det til at "spille" i idrætshallen?
Det er ganske enkelt forfærdeligt. Da mine børn var små, havde jeg aftenarbejde, så jeg kunne snildt sige mig fri. Nu har jeg ikke aftenarbejde mere, men børnene er store og kommer ikke længere i hallen. Jo, den ældste gør, for han træner - frivilligt - nogle håndbolddamer.
Men jeg ved, at det er svært at få nogen til noget. Også i forbindelse med denne lokale netavis. Tænk, alle kan få gratis omtale af en fødselsdag, men ud af kommunens næsten 100.000 indbyggere er det få, der benytter sig af det.
Virksomheder kan med fordel henvende sig, når de har til- eller fratrædelser, jubilæer og fødselsdage i medarbejderstaben. De får jo gratis deres firmanavn nævnt hver gang. Få benytter sig af det.
Hvorfor skriver jeg det? Jo, for nogen skal jo sende den mail med de 16 ord i. Og alle har nok i forvejen, synes de. Andre gør det ikke, for det er de ikke aflønnet til. En svag holdning, der gør, at den slags dør ud.
Skulle der være nogen, der får forståelse for, at vi her på netavisen gerne omtaler private og virksomheders mærkedage, så kan de sende en mail til red@byen.nu Så "kommer det i avisen". Og gerne med foto.
Det er så lidt, der skal til.

- god dag fra din netavismand.

26092012
Desperate politikere
Se, jeg kender efterhånden en del, som er havnet i "Dagpengeland." Og pr. nytår har de ikke længere opholdstilladelse til "Dagpengeland." Så står den på "De forenede Kontanthjælps Stater."
Inden da har de de sidste par år måttet trækkes igennem aktiveringskurser på Jobcentret. Kurser helt uden brugbart indhold. Men hyggeligt, fordi det kan være en lise at komme lidt ekstra hjemmefra, når man nu er vant til at være en arbejdsom og aktiv person.
De ledige siger ofte, at politikerne ikke aner en - undskyld udtrykket - skid om, hvad der foregår. "De sidder bare derovre på Christiansborg og hæver deres fede løn."
Det sidste har de ret i. Ikke det første. Politikerne ved udmærket godt, hvad der foregår og ikke mindst: At der ingen job er derude.
For der er ingen job. Alene det, at selv A-kasserne argumenterer med, at de ledige skal skifte erhverv, er jo et klart udtryk for, at der ingen job er. Og alle de anstrengelser og spildte ansøgninger fører ikke til andet end frustration og opgivenhed for manden og kvinden, der er i klemme i "Dagpengeland".
Der går ufatteligt mange lærere ledige. Hvorfor skulle en skole så ansætte en blikkenslager til det job. Jeg ved, det er at sætte situationen på spidsen, men det er jo det, der sker.
En tømrermester ansætter jo heller ikke en murer, når han kan få en udlært tømrer - eller alle dem, han vil have, for den sags skyld.
En ledig kontormedarbejder få heller ikke et job som advokatsekretær, når der i forvejen er dusinvis af ledige sekretærer med skøde-forståelse og indsigt i tinglysning m.v.
Som jeg ser det, er det systemets måde at prøve at flytte rundt, så nogle statistikker bliver bedre.
At både folk i arbejde og de ledige så er sure på politikerne, det er der vel ikke noget at sige til. Nu er dagpengeretten halveret, efterlønnen udskudt m.v. Det kan vi komme ind på en anden dag.
Noget andet er, om det lykkes at få de mange tusinde ledige i job. Det tror jeg ikke på. For job'ene er der ikke. Og så kommer regningen i form af kontanthjælp. Dårligt for samfundet - værst for den ledige. En skændsel af politikerne.
Nu holder jeg, for jeg kan blive ved og ved og ved. "Dagpengeland" er uudtømmeligt.
NB: Nu er der nok nogle, der vil mene, at der mangler nogle s'er, når jeg omtaler job i flertal. Men det er altså uden s. Så selv S'erne er blevet ledige.

- god dag i Dagpengeland.

25092012
Kik så ud af forruden
Er du ærlig, når du siger, at du ikke har sms'et og talt i mobiltelefon, mens du sidder bag rattet?
Jeg har. Masser af gange. Jeg har sms'et, mms'et og snakket mange gange. Rigtigt mange gange. Jeg har sågar fotograferet, mens jeg kører bil.
Men jeg er holdt op. Fik for flere år siden forståelsen for, at det ikke er smart, når man kører bil.
Jeg har også anskaffet mig en "Jabra" - en dims som kobler op med mobiltelefonen helt automatisk, når jeg sætter mig ind i min bil. Om jeg så lægger mobilen i bagagerummet, så er der forbindelse. Med den kan jeg besvare indgående opkald og snakke, mens jeg stadig kikker ud af forruden. Jeg kan også ringe op, men det holder jeg mig - helt ærligt - fra.
Aktuelt er politiet ude med skrækhistorier om alle de bilister, som de snupper, mens de kører og sms'er og snakker i håndholdt mobiltelefon. Ja, i dag sågar eksempler på, at bilister kører, mens de bruger deres iPad, tablet og hvad den slags hedder.
I samme åndedrag fortæller politiet, at kører man 80 km/t og bare kikker væk 4-5 sekunder (og det gør man nemt, når man sms'er eller bruger tablets) ja, så kører bilen mellem 80 og 100 meter, mens du IKKE kikker ud af forruden. Det er i princippet det samme som en førerløs bil.
Frygteligt.
Og der er mange af dem i trafikken, slår politiet fast.
Kan man komme det til livs? Sikkert ikke, men uden at jeg skal lyde formynderisk eller som den vingeblafrende, salige engel, så vil jeg opfordre forældre til først at gribe i egen barm og så tage emnet op over frikadellerne med deres store børn, som har kørekort. Og ta' emnet og fakta op, når I på fredag eller lørdag er i festligt lag med venner og familie.
Alt begynder ved én selv. Og det er en vigtig debat. Selv om man selv er nok så puritansk og forståelig, er risikoen der jo for, at en medtrafikant ikke kikker ud af forruden, når han kører bil.
Og som politiet siger: Der er mange af dem. Rigtigt mange af dem.
Disse var ordene.
Selv om det koster 1500 kroner i bøde at snakke håndholdt mobiltelefon under kørsel, ja, så er det peanuts i forhold til at snakke liv.
Her er det liv, det handler om.

- god dag fra en omvendt bilist.

24092012
Lavpristempler m.v.
Nærhandel. lokale butikker. Specialforretninger. Service. nærhed og personlige relationer.
Alle kodeord fra en svunden tid. I 60erne og op i 70erne kunne man tage sin dosmerseddel i hånden og klare sine indkøb henne om hjørnet. Frisktmalet Colombia eller Java hos købmanden. Dertil konserves, mel og sukker. Der var kød i små slagterforretninger, blade og frimærker i kioskerne, tobak hos cigarhandleren, frugt og grønt i egne rammer etc.
Vi kendte butikkerne og deres personale - som regel mand og kone. Og de kendte os. Ved navn, oven i købet. Hvor er alt det blevet af? Det levede jo side om side med brugserne. Nu er der meget langt imellem selv brugserne.
I de seneste år og nu skyder det ene lavprissupermarked op efter det andet. Købmand Sørensen, kioskejer Rasmussen, slagter Harboe, bager Dollerup, cigarhandleren og alle de andre er afløst af REMA1000, Netto, Kiwi, Lidl, Aldi, Spar, Fakta, SuperBest og jeg skal gi' dig, som de altid siger i tv for at lyde smarte.
Alle disse kvadratiske indkøbstempler er med rund hånd bredsået over hele vores dejlige kommune. Ikke mindst i Randers by.
I Randers by er konstant et nyt lavpristempel under opførsel. Pt. tre stykker i Vorup, Kristrup og på Mariagervej.
Ufatteligt, at der er kunder til alle disse tilbudsbutikker. Men det er der. Jeg kommer specielt i et at templerne, som ligger praktisk geografisk for mine indkøb. Her kender vi hinanden, men er ikke på fornavn. Man skal ikke forvente, at uddeleren siger "Hej Henrik". Han siger bare hej. Her er fornavnene sparet væk. Det er jo lavpris-distrikt.
Af varer er der, hvad man grundlæggende har brug og behov for. Heller ikke mere. Det er ikke som ved købmanden i den svundne tid, hvor spændende nyt blev præsenteret for fru Jensen, som trak et par kroner op af husholdningspungen og fik sig noget nyt med hjem. Mersalg for den kittelklædte.
I de rigtigt store templer, Føtex og Kvickly syd for byen, er der intet hej fra uddeleren, som hedder "butikschef". Jo flere kvadratmeter og jo flere varenumre, jo mindre personligt bliver det. Jeg vover den påstand, at indkøb er blevet noget, der bare skal overståes. Det personlige er væk.
Her har midtbyens små butikker en niche og en force, hvis de forstår at udnytte den. Det kræver udvidet service, belevenhed og en venlig dialog. De forstår det i nogle butikker - i andre ikke.
Der, hvor man har haft en god oplevelse, kommer man igen.
Vor købstad er vel en handelsby, ik'?

- god dag fra en kunde.

23092012
Det var kattens
Vi har en kat. En rød hankat. 17 år næste gang. En stor personlighed.
Nu er der dem, der hader katte. De kan stå af nu eller læse med, hvis de er nysgerrige. Der er også dem, som ikke har noget imod katte, men som foretrækker hunde. De skal vide, at jeg står fast på, at katten er klogest af de to.
Tilbage til herren i den røde overfrakke. Han er barnefødt i Allingåbro. Valget faldt på ham, fordi han var af hankøn og så frækkest ud i søskendeflokken.
Da vi gjorde turen til Allingåbro - et stort hus skråt overfor den gamle jernbanestation - boede han i en papkasse med sine søskende og sin mor.
Dengang var han ikke større end, at han kunne ligge i en hånd. Halen var på størrelse med en lillefinger.
Han var glad for at lege. Det er killinger. Og når han blev træt, sov han lige der, hvor han var kommet til.
Siden har han spist så meget, at han er blevet en bredskuldret herre. Klog og selvsikker som bare kattens. Én stor muskel.
Herren er kastreret. Det gør det hele lidt nemmere for folk og fæ. Men han har ikke tabt interessen for at hævde sine enemærker. Present gik udelivet nyligt op i hat og briller, uldtotter og blødende sår, da en fremmed hankat krydsede matriklen.
De to sloges op og ned ad vinduer og terrassedør, så det var tæt på en glasskade. Duellen fortsatte rundt om huset - og så blev der stille.
Jeg stak hovedet ud. Skulle jo lige se. Der stod han, den røde baron. Dobbelt så stor som normalt og med et veltilfreds blik i øjnene. Han blødte mellem ørerne, og overfrakken hang i laser. Men det var tydeligt, at det havde været et dejligt opgør. Modstanderen var forduftet.
Om han ville med ind på sofaen? No way.
Han har ingen kattebakke. Kommer, når han vil ud. Og når han vil ind, banker han på terrassedøren. Når han så er inde, kalder han: "Så kan du godt komme ned på sofaen, så vi kan ligge i arm," siger han. Føjer jeg ham, følges vi side om side ned på sofaen.
Han kommer ikke med i soveværelset. Det ved han. Men når han vil ud om natten, banker han på soveværelsesdøren indtil han får sin vilje.
Sidst men ikke mindst: Han elsker, når vi snakker sammen. Det gør vi tit. Faktisk forstår han mere, end man tror. Når vi beder ham om at rulle, ja, så ruller han.
Men det er en anden fortælling.

- god dag fra en kattefan.

22092012
Over åen efter øl
"Syd for Randers Bro ligger en velbeliggende grund, der var reserveret til et nyt kunstmuseum. Dette område skal i stedet udvikles uden, at det går ud over adgangen til Gudenå og områdets unikke beliggenhe...d. Forligspartierne vil sælge grunden og investere pengene i infrastruktur. Samtidig vil der i 2013 budgettet blive afsat 5 mio. kr. til at udvikle Hospitalsgade som et særligt kunstprojekt og dermed åbne byen ned mod Randers Regnskov og de ca. 300.000 gæster, der årligt kommer der."
Sådan står der i den aftale, som skal føre til det endelige budgetforlig for hele Randers kommune.
Jeg spørger mig selv: Er det realistisk? Det er i hvert fald et faktum, at den gamle ide om et kunstmuseum på Brotoften er skrottet. Ideen er nu at sælge grunden til en fremmed investor.
Grunden ligger simpelthen på den forkerte side af vandet. Bysammenhængen er væk. Vi kan ikke vende Gudenå. Det bliver noget af en opgave at få en investor til at udtænke så god en ide, at byrådets tilbud om at lade grunden udvikle på privat initiativ ser håbløs ud.
Det er også en forhindring, at der ikke bliver direkte adgang fra centrum. Tørvebryggen er imellem, åen er imellem, der må ikke spadseres på Randersbro og den blå bros adgang til sydsiden ligger ikke i direkte forbindelse. Måske kan øludskænkning i det rette, kulturelle miljø drive folk den lange vej derover. Øl gør underværker. Men lad os nu se.
Så er der Hospitalsgade. Når en turist er færdig med sit besøg i Randers Regnskov, vil det være rart for byen, om han går ind i centrum og smider nogle feriepenge.
Det gør han næppe, sådan som Hospitalsgade ser ud i dag. Det ved byrødderne, og det vil de gøre noget ved. Tak for det. Det vil være til gavn for alle.
Men er fem millioner kroner nok til at ændre noget-som-helst? Hospitalsgade er ikke køn. Det har den aldrig været. Fra Tørvebryggen ser man Nellemann-bygningen med sin bare p-plads på venstre hånd og en burgerrestaurant med sin p-plads på højre hånd. Dertil en åben baggård.
Den gamle forsamlingsbygning "Jylland" er ikke en fryd, og på modsatte side ender Hospitalsgade i en stribe uundværlige p-pladser. Bagest ses Kirkegades brogede miljø. Det kommer til at koste meget mere end de fem millioner, der foreløbigt er sat af til at omvende Hospitalsgade. Mange flere penge, med mindre det er en flag-allé, der tænkes på.
Det bliver spændende at se, om tanken er at gøre Hospitalsgade til en gågade. Er sådan en kultur?
Vores dejlige by er en svær én at hamle op med. Men intentionerne om at gøre det hele meget bedre er der, og det er godt. Bare det ikke ender i uigennemtænkte projekter som vi har set med bl.a. Østervold og afskaffelsen af massevis af p-pladser nær centrum.

- god dag fra en indfødt randrusianer.

21092012
Det bli'r bedre og bedre
Alt bli'r meget bedre.
Ta' nu vaskepulver. Det er blevet meget bedre i al den tid, det har eksisteret. Så er der forbedrede enzymer i. Dobbelt-forbedrede enzymer. Nyt vaskesystem. Nyt forstærket vaskesystem.
Eller tandpasta: Tænderne er blevet hvidere og hvidere i al den tid, tandpasta har eksisteret. Der har sågar være perioder, hvor tandpastaen er forbedret på smagen. Ny og bedre smag. Endnu bedre smag. Og mere smag.
Samme gør sig gældende med biler. De bliver sikrere og sikrere og kører bedre og bedre. Og med ekstra plads.
Dengang jeg var dreng, var det stort, da liggebeslaget blev introduceret. Enten er det glemt, det liggebeslag, eller også er det standard og kan ikke forbedres. Hvem skal også ligge i deres biler?
Vaskemaskiner er så sublime efterhånden, at det kan være svært at tro på. Jeg læste, at vaskemaskiner har begrænset holdbarhed. Samme med køleskabe. I mit barndomshjem købte "de gamle" et Atlas. Det blev bare ved og ved og ved... Nu henter man et nyt hos Harald eller Giganten, når det gamle, som slet ikke blev ret gammelt, opgiver ævred. Mormor havde et tidløst spisekammer. Det blev også afløst af Atlas.
Er der en ting, der ikke holder længe, er det moderne elektronik. De kloge har bevist, at elektronik er programmeret til kun at holde i en begrænset periode. Så stiger salget.
På en brandstation i USA har de en glødepære hængende ned fra loftet. Den er vist fra 1929 eller deromkring. Den nægter at give op. De gamle glødepærer var simpelthen så gode, at de var lavet til at holde en evighed. Det blev også spoleret af fabrikanterne, som blev enige om at lave pærerne dårligere, så de jævnligt skulle skiftes ud. På den måde reddede fabrikanterne deres egen økonomi. De havde pæren i orden.
Samme mønster synes at gælde politik også. Den solide Christiansborg-politik er afløst af politik, der ikke holder. Men det er en anden sag...

- god weekend fra en vismand.

20092012
Hvem bestemmer aftensmaden?
Har du nogensinde tænkt over, om det er dig selv eller dit supermarked, som bestemmer, hvad du skal spise til aften?
Hvad mener jeg nu med det? Jo, hvis der er tilbud på hele kyllinger, så spiser en stor del af os hele kyllinger. Er der et godt tilbud på kamsteg, så står den på kamsteg i de små hjem. Når der er hvidkål til en 10'er, så kan man nemt fodre en kernefamilie med stuvet hvidkål og frikadeller i en tre dage...
Jeg greb for længe siden mig selv i at lade mig diktere af tilbuddene. Og hvis der er noget, jeg selv vil bestemme, så er det menuen på aftenbordet.
Der ligger også det i det, at jeg ikke gider handle i supermarkeder, når alle har fri fra arbejde. Når folk har fri fra arbejde, skynder de sig hen i supermarkederne for at købe det, alle de andre køber. Jeg gider ikke stå i kø for at afslutte noget, jeg i virkeligheden ikke gider.
Men der skal jo handles, og nogen skal gøre det.
De strukturerede har en tilrettelagt dosmerseddel. De unge har den på smartphonen. Vi andre - altså os professionelle og erfarne - kan handle på intuition og indre overblik.
Her er et fif: Basisvarer som mælk og smør ved man pr. automatik, om man skal ha'. Når man køber kød, skal man også købe grønsager. Sovs er ikke noget, man køber. Det laver man selv. E-numre og smagsforstærkere kan ikke erstatte the real deal.
Øl og sodavand husker man eller lader være. Der er jo vand i hanen. Og har man så i tilgift noget at putte på rugbrød og franskbrød, ja, så spiller klaveret.
På den måde kan de tvangsindlagte indkøb tidsminimeres.
Nå, jeg slutter her, for der skal jo også handles...

- god dag fra en kø-forskrækket.

19092012
Formidable patruljer
Jeg er en del af myldretiden. En del af den tætte trafik, som snegler, møver, klemmer og accelererer sig igennem morgentrafikken. Hver morgen.
Det er ikke fordi, der mangler biler. Mellem 07.30 og 08.00 er der nærmest for mange af dem. Det tænker sikker alle de bilister, der sidder i hver deres gryde på vej til arbejde.
Nå, ja, og så er der jo nogen, som er på vej hjem. Sådan vender trafikken også.
Nogen har mere travlt end andre. Det er tydeligt, at mange skulle være kørt hjemmefra noget før. De har tålmodighed på størrelse med en vårfluelarves numsehul. Og de forsøger hele tiden at presse bilisten foran. Den slags hjælper som bekendt ingenting, og slet ikke når der er stangtrafik.
Det eneste, der hjælper os alle sammen hurtigere på arbejde og til andre gøremål er at køre hjemmefra lidt tidligere. Eller i god tid, om man vil. Den evindelige moralprædiken.
Når alt dette er skrevet, så synes jeg, det er på plads at nævne de skolepatruljer, som morgen efter morgen står ekstra tidligt op for at passe deres arbejde. Ja, de står der ved fodgængernes felter nær deres skoler.
Meget professionelt styrer de - ikke trafikken - men kammerater og andre sikkert over de trafiktætte veje. Meget professionelt og med blik for egen sikkerhed, forstår de at standse trafikken for en kort bemærkning. Akkurat som den berømte betjent, der gelejdiger en andefamilie over vejen, så sporvogne og andre køretøjer lige må tage en slapper.
Kære skolepatruljer: I er "kanon", som man siger i disse tider. I har en uovertruffen tålmodighed. Den kunne mange bilister lære noget af.

- god dag fra en tilfreds bilist.

18092012
Alt det krammerateri
Måske er det mig, der er galt afmarcheret, men jeg synes, at der krammes alt alt for meget.
Ja, krammes.
Alle krammer alle steder. Forleden så jeg to voksne mænd stå og kramme på min dagligvareforretnings parkeringsplads. Deres koner, som var med, krammede ikke hinanden, men de krammede hinandens mænd. Og så snakkede de så en vis legemsdel gik.
Jeg har altid givet mine børn et kram. Mange krammere. Vi kalder det knusere. Det er dejligt at kramme sine børn, og børnene får med krammet vished for, at man elsker dem.
Nu er mine børn store, så der krammes ikke så meget mere. Derfor elsker man dem jo ligegodt. Når der så kommer ungdomskærester ind i billedet, ja, så krammer de videre. Sådan er det.
I familie og vennekreds vil der altid være nogen, som man ikke ser så tit. Faktisk er der present nogen, jeg stort set aldrig ser. Der kan gå både år og dag imellem, at jeg ser dem. Når man så render på dem i Dytmærsken, i storcentret, hos Harald Nyborg, ja, så krammes der mellem stikdåser og værktøj.
"Det var da hyggeligt, goddaw og hej med dig". Og så lige en krammer.
Mange småpiger - slyngveninder, helt fra børnehaveniveau og op - krammer. Det ser man ikke, drenge gør. De gi'r en high five. En amerikansk tradition, hvor man rækker højre arm i vejret og gi'r hinanden et klask i håndfladerne. Krammere blandt hankøn kræver måske mere modenhed end følelser. Når de så bliver mere end voksne, drengene, så krammer de videre.
I min privatsfære krammes der ikke så meget, som da børnene var små, men så er det jo godt, at den gamle hankat kommer forbi og smyger sig. Han elsker at få en krammer, så pelsen vender forkert.
Men altså: Jeg synes, at det der krammeri har taget overhånd. Det næste bli'r vel, at vi skal til at kindkysse...

NB: Kram, krammer, krammerne. Sjove ord når man lige tænker over dem. Også stavemåden.

- god dag fra en krammerat.

17092012
Byens navneændringer
Kender du Randers Arena?
Randers Arena står der nu på facaden af det, der blev bygget som Randers Hallen. Føl på navnet - Randers Arena.
Navnet oser ikke ligefrem af sponsorkroner. Det oser måske mere af, at der mangler en sponsor til at klaske sit navn op på den hele hal-facade.
For ikke så mange dage siden blev det sidste e i navnet Skyline pillet ned. Det røg med den del af Elro, der gik ned: Projekt Skyline. Før Syline hed hallen Elro Arena.
Nu altså Randers Arena. Det lyder tyndt. Så hellere Randers Hallen. Det lyder ærligt, for det er vel det, den er: Randers' hal - byens hal.
Samme er overgået Randers Stadion. Selv om det hedder Auto C Park, så er det Randers Stadion og vil altid være Randers Stadion. Før der gik Auto i den, hed den Essex Park. Hvorfor Park, når det er et stadion? Det er tyvstjålet fra det engelske. Hvorfor kan vi ikke være ærlige og kalde det det, det er: Stadion.
Forestil dig, at Laksetorvet kom til at hedde Team Michelin House. Eller Randers Regnskov for pengenes skyld kom til at hedde McDonalds Hot Bowl. Og Hvidsten Kro kunne hedde Fårup Beton Restaurant.
Eller hvad med Slotscentret: Haribo Place. Og Hotel Randers kunne hedde IKEA Sleep In.
Jeg håber, ingen af nævnte kommer til at mangle så mange penge, at de er nødt til at sælge det gode gamle egennavn til sponsorerne.
Nu ved jeg godt, at nævnte er sat på spidsen og et stykke hen ad vejen hypotetisk, for at bruge et usponsoreret, men fint ord. Men derfor har man vel lov at lege med tanken. Hvad nu hvis?
I "gamle" dage hed byens busselskab Randers Byomnibusser. Det var til at forstå, men lovgivningen om europæiske udbud fordrede, at alle kunne komme til fadet. Så Her er der også indløst en omstigning til andre navne.
Disse var mandagens vise ord fra din lokale netavis.

- god mandag fra RANDERSiDAG.dk

16092012
Gi' os i dag vort daglige brød
I min husstand spiser vi for op imod 35 kroner bager-franskbrød i døgnet. Det svarer til 12.775 kroner om året. Og så er ikke medregnet bagermesterens fristelser i form af studenterbrød, træstammer, lagkagesnitter, napoleonshatte og nøddehorn for at nævne nogle få. Fristelser, som lige ryger med hjem, fordi mundvandet stiger som flod i marsklandet, når man henter det daglige brød.
Den anden dag fokuserede tv-magasinet "Penge" på, at seneste prisstigning på korn betød højere brødpriser. Kornprisen er faldet igen, men det er brødpriserne ikke. Nu varsler Danmarks to mel-producenter endnu en prisstigning, så nu kan vi vente endnu en prisforhøjelse på Nutellaens og appelsinmarmeladens fundament: Franskbrødet.
Samme tv-magasin slog fast, at man selv kan bage et franskbrød for 12 kroner - el til ovnen inklusive.
Fint, tænkte jeg i går: "Du bager lige et franskbrød". Det kom der et formbrød ud af - spiseligt, men ikke i topform. Skal jeg være ærlig, så gider jeg heller ikke står hver aften eller stå op med solen om morgenen for at bage.
En veninde foreslog mig at købe en bagemaskine. Den klarer det hele, mens jeg sover. Lige noget for mig, tænkte jeg.
Maskinen, der kan times og har dioder og det hele, vil være tjent ind efter ca. 50 bagte brød. Det er godt halvanden måneds forbrug.
Resultat: Mandag køber jeg en bagemaskine. Så må det briste eller bære. Jeg har tjekket folks meninger om hjemmebagte bagemaskinebrød, og der er både for og imod. Smag og behag.
Men mazarintrekanter, Othellolagkager, jordbærtærter og Sarah Bernhard kan selv den mest avancerede bagemaskine ikke klare.
Vi ses, kære bager.

- god søndag fra en klummeskriver med krummer i.

15092012
Klapparkeringsslanger
Randers er en dejlig by. Vi har Gudenå, Storcenter, små butikker, konen med æggene, byporte og nu også Jens Otto Krags Plads. Der er også ting, vi har haft: DSB driftsområde, bryggeri, mange små bagerier, masser af parkeringspladser m.v.
Det bringer mig hen til en oplevelse, jeg havde i Randers fredag eftermiddag.
Jeg hentede min yngste søn efter en lang dag på gymnasiebænken. På vej hjem ville han gerne omkring filmudlejningen på Østervold, så bilen lavede en bette afstikker.
Knægten sprang ind for at leje et par weekend-film, mens farmand kørte en runde. Jeg var heldig at kunne holde lige der, hvor Haudal havde sin forretning og storhedstid i 70'erne.
Lige inden jeg kørte, fik jeg et mobilopkald, snakkede nogle få sekunder og spærrede så øjnene op.
Foran bilen stod en P-vagt og tjekkede nummerplade.
Han var hurtig. Måske den hurtigste p-vagt af alle. Gudskelov kom han hen til mit nedrullede vindue:
"Er du ved at købe tid hos City-P," spurgte han vist nok. Jeg var helt befippet, men svarede ærligt:
"Nej, jeg er ved at køre". Han havde set mig sidde med mobiltelefonen, som man kan bruge til at købe og betale parkeringstid.
Jeg trillede ned ad Østervold og kunne se, at han nu stod ved den bil, som holdt foran min, inden jeg kørte. I den var en far og hans lille dreng, som krydsede Østervold for at handle hos det søde himmerige 'Slikkepinden'.
Det bliver dyrt slik, tænkte jeg, og så kom jeg i tvivl om, om jeg også var blevet fotograferet og noteret. I så fald har byens p-vagter endnu engang udvist manglende konduite, fleksibilitet, venlighed etc. Min parkering var en aflæsning. Ikke en fastligger-parkering.
Jeg kørte en runde og tilbage ad Østervold for at samle min søn op. P-vagten var nu på vej ned ad Østervold, hvor der var langt mellem de parkerede biler. Altså var der plads nok.
Jovist passer de deres arbejde osv., men det borger jo ikke for, at de ikke skal udvise konduite, være fleksible og venlige.
Det er her, det halter. Uanset om man holder lovligt eller ulovligt, får man et rap over nallerne.
Det er der mange, der har fået. Også fredag, er jeg sikker på. Jeg er også sikker på, at de få p-pladser i nærheden af centrum samt klapperslangerne - eller klapparkeringsslangerne - er med til, at mange af os vælger at lægge vores indkøb i storcentret og Paderup i det hele taget. Her er der masser af p-pladser lige ved døren og INGEN ufleksible, konduiteforladte og uvenlige p-vagter til at ødelægge humøret.
Derfor: Mand jeg op, kære p-vagter. I behøver ikke være emsige på den ufede måde.

- god lørdag til alle fra en p-vagttræt bilist.

14092012
Jeg går op og lægger mig
Ser du Matador?
DR1 TV har kastet sig ud i en igen-udsendelse af den udødelige og levendegjorte Danmarkskrønike i 24 afsnit med start i 1929 og afslutning i 1947.
Men hvad skal vi med Matador igen? Kan det ikke snart være nok med familien Skjern, Maude, Kvik, Røde og dem? Er der overhovedet et eneste argument for at vise serien igen?
Ja, det er der. Det er underholdning, drama og Danmarkshistorie i samme åndedrag.
Jeg har set den flere gange end de syv, serien allerede har været vist. Har suppleret med at se den et par gange på DVD. Og jeg morer mig hver gang.
Nu sidder jeg der så igen lørdag efter lørdag - 3. afsnit "Skiftedag" i morgen aften.
Jeg er ikke så gammel, at jeg kan huske noget fra de år, serien afspejler, men jeg husker med glæde, hvordan vi - mens jeg stadig boede hjemme - sad bænket i stuen foran Tandberg'en og så den fantastiske fortælling.
Det foregik med kaffe og flødekager, småkager og en lille Grand Marnier. Jo, Matadoraftener var festaftener. Det var også aftener, hvor gaderne var støvsuget.
Jeg vover den påstand, at hvis vi foretog en fintælling og aldeles uvidenskabelig måling af trafikken - gående som kørende - på vejene de næste mange lørdage, så ville vi konstatere, at trafikken minimeres.
Hvad betyder det? Det betyder, at vi endnu engang sidder den lille times tid og ser Matador.
En og anden vil jo nok sige, at det er fjollet at se serien for ottende gang - eller mere. Men det er jo netop et udtryk for, at Matador har det, der skal til - at vi elsker den. Plus gensynsglæden. Desuden dukker hele tiden nye detaljer op.
For nogle år siden anmeldte jeg film i den skrevne dagspresse. Husker hvordan flere kolleger skosede mig, fordi jeg skrev, at "Indiana Jones" og "Rambo" var fremragende underholdning. Det står jeg stadig ved. Vel, der var ikke meget at filosofere over og det var ikke fisefornem, fransk filmkunst, men det var og er underholdning, så det basker.
Matador er også underholdning, så det basker.
Uanset hvad andre mener, tænker og siger: Jeg ser Matador.
NB: Hvor mange gange har serien været vist? Syv gange tidligere. Læs evt meget mere på www.matadoronline.dk

- god weekend fra en Matador-fan.

13092012
Crap, spam og Jemini
Jeg hører til de, der får mange mails. Alt for mange mails.
Hver evig eneste dag bliver jeg spammet, som det hedder på nudansk, af mails, som vil gøre mit fattige liv rigere.
Jeg er specielt udtrukket til at være blandt de 10 i Randers, som kan være heldig at vinde et kroophold.
Jeg er med i slutrunden om en rejse til Hollywood.
Der venter en ligegyldig mobiltelefon for en krone.
Et gratis tagtjek kommer mit efterår i møde, og et digitalkamera er mit, hvis jeg er den heldige.
"Du blev udtrukket i dagens pulje, til at modtage et gavekort til 7-eleven," stod der den anden dag.
"Hver onsdag trækker vi lod om en masse gavekort og gratis gaver. I den forbindelse blev din e-mail udtrukket, sammen med gavenr. 12. Du får derfor et gratis digitalkamera i gave. Se alle detaljer om kameraet, når du bekræfter din modtagelse."
Og sådan kunne jeg blive ved, men jeg vil jo nødig spamme dig, kære læser.
Bid mærke i, at jeg altid lige bliver bedt om at bekræfte min e-mail adresse eller oplyse mit mobilnummer.
Det har jeg naturligvis ikke gjort. Alligevel får jeg alt deres noksagt. Jeg aner ikke, hvordan jeg er havnet på deres e-mail liste. Jeg deltager aldrig i de der ligegyldige tilbud på nettet.
Men spam er det. Intet andet.
Jeg har mit mail-filter til at sortere hele skidtet fra i en mappe for sig. Og når jeg skal ha' en på grineren, åbner jeg mappen og læser alt deres uprofessionelle crap.
Det kan ikke være almindelige mennesker, der står bag.
Så pas på derude. Mit råd er, at du skal holde dig langt fra de alt for gode tilbud. Ellers havner du i en mail-mølle som jeg.
Herrejemini...

- god dag fra en realistisk net-bruger.

12092012
Hvor er russerne?
Dengang jeg var dreng - og det er slet ikke så længe siden - da kunne man købe en russer hos bageren. Jeg ser dem aldrig mere, russerne forstås. Aner ikke, hvad der blev af dem. Måske forsvandt de med Sovjetunionens opløsning i '91.
I samme takt er der over årene blevet længere mellem de små bagerier. Der er vel efterhånden ikke nok til, at de kan danne en union, så vi kan få russerne tilbage.
Samme vej er det vist gået Berliner Pfannkuchen-kagerne. De forsvandt vist allerede inden muren i Berlin i '89. Men hvad blev der af berlinerne og russerne? Blev de strøget af bagermestrenes brød-menu, da deres hjemstavne kollapsede?
Jeg ved det ikke, og jeg får nok aldrig svar på det. Under alle omstændigheder er det ikke til at opdrive russere og berliner pfannkuchens.
Kan man så få et griseøre? Eller en lussing? Måske man får en lussing, hvis man beder en af de få bagerjomfruer om et griseøre.
Og hvad med bagerens dårlige øje?
Selv borgmesterstangen ses sjældent som daglig metervare hos bagerierne.
Småkager er heller ikke, hvad de har været i mangfoldighed og udbud. Hvor er plesknerne, jødekagerne og de hjemmebagte rutebiler?
Hvad med fragilitéerne, medaljerne og store Sarah Bernhard-kager? For ikke at tale om Napoleonshatte, der er kælet for. Hvem har bestemt, at vi ikke må få Napoleonskager og gåsebryst? Mangelvare i aller højeste grad.
Der er altså ikke noget som et gåsebryst og en kop dampende varm kaffe. Og så lige en småkage bagefter. Nu genudsender de Matador. Ser man den er aftenkaffe og kager plus små chokolader fra Droste en naturlighed.
Hvis nogen ved, hvor man kan få nævnte eller bare noget af det i en ordentlig kvalitet, så lad os høre fra dig.
Skriv en mail til vores forbrugerredaktion på red@byen.nu

- god dag til alle fra en slikmund.

11092012
Fy for fast food
I min familie har vi ofte en livlig debat om fast food. Som familiens næsten-demokratiske overhoved ender det som regel med, at jeg skærer igennem og slår fast: "Mad, der er pakket ind i dej og lavet på dej, er ikke mad."
Jeg er ikke glad for fast food. Mine drenge er vilde med fast food. Og jeg har svært ved at trænge igennem med mine argumenter. Jeg har belært dem om, at hvis man bløder en burgerbolle fra en større burgerkæde op i vand og klemmer den sammen, så er der tilbage, hvad der svarer til en ært i størrelse.
Der er ikke gods i noget af det. Det skyder de ned med bemærkningen: "Jamen, det smager godt."
Jeg gider faktisk ikke spise fast food. Rører det aldrig. Med mindre min bil ikke kan køre forbi en af de der drive in'er, hvor bilvinduet fungerer som serveringslem.
For nylig ville min Citroen derind. Og af en eller anden grund kom der tre cheese-burgere ind gennem vinduet. Nu, hvor der jo var dækket op på mit instrumentbord, kunne jeg ligeså godt spise dem på MacPeringspladsen.
I det sekund, jeg satte tænderne i den første godbid, ringede mobiltelefonen:
"Hej far, hvad laver du?"
Min ældste søn var i højt humør.
"Jeg på vej hjem," sagde jeg med en kvart burger i munden.
"OK, jeg kommer lige om lidt, så kan vi snakke," fortsatte sønnen, mens en hvid bil bakkede ind med nedrullet vindue:
"Hej far. Du er busted."
Der sad jeg så med tre burgere og kunne ikke krybe uden om. Jeg holdt nu fast i, at det var bilen, der ikke kunne køre forbi, og så fik vi én på grineren.
Jo, selvfølgelig tilbød jeg knægten en burger, men han havde lige spist.
Verden er ikke større, end at man bliver opdaget, selv når man forbryder sig mod sit officielle mad-kodeks. Hvordan pokker er der så nogen, som tror, de kan slippe godt fra en straffelovsovertrædelse?
Busted er engelsk og bruges, når man bliver snuppet. Og det kan man jo godt sige, at jeg gjorde.

God dag til alle fra en madkender.

10092012
Danmarks største landsby?
Det er et følsomt emne, jeg nu rokker ved. Men jeg gør det, og jeg gør det med et spørgsmål: Er Randers Danmarks største landsby?
Når jeg tager spørgsmålet op, er det fordi, nogen jo skal gøre det.
Vores by er - målt på størrelsen - ikke en landsby, men der er direkte, klare paraleller til landsbyerne ude i kommunen. Dem har jeg dyb respekt for.
Hvor er alle menneskene henne på hverdage efter klokken 17? Hvorfor visner en travl lørdag formiddag klokken 14? Hvor er vi i det hele taget henne om søndagen?
Byen kan være så affolket, at man kun kan undre sig. Det er slemt nok at undre sig som herboende, men hvad så med de udefrakommende? Forestil dig en familie fra Aalborg, Vejle eller Herning, som af en eller anden årsag kommer gennem bymidten, når Randers har lukket ned. Får de et positivt indtryk af Randers?
Randers om søndagen minder mig om min barndoms familiebesøg i Hobro. Der skete heller ikke en dyt, som det hedder i dag. Eller familiebesøgene i Trustrup, hvor der måske kom en cyklist forbi i løbet af en lang eftermiddag. Hvorfor har Randers slæbt denne 60ernes landsbyvirkelighed med sig, og hvad kan byen bruge den til?
Det er synd og skam, men jeg tror desværre, at der ligger en biden-sig-selv-i-halen grund til denne 'øde'-læggelse (forstå ordet rigtigt). Vi har vænnet os til, at der ikke sker en klap efter klokken 17 på hverdage, efter 14 om lørdagen og i det hele taget hele søndag.
Nu kan man altid hive et eller andet arrangement op af hatten som modargument. Min anskuelse er det generelle billede af en by, som burde pulse af liv. Vi har vænnet os til at fyre alt krudtet af lørdag formiddag for at trække folk til af hensyn til de forretningsdrivende. Regnskoven og biografen skaber jo ikke liv i centrum.
Jeg vil ikke komme ind på Østervold, men i går søndag da jeg var der, var der lige så tomt som i Tombstones støvede hovedgade før den berømte duel. På Østervold så jeg et par børn slentre sydpå med snolder i hænderne. Og så var der en frugtpose, som havde fået friheden. Den er der sikkert endnu.
Om den nye lukkelov med frit marked hele søndag vil sætte sine spor, kan kun tiden vise. Indtil da må vi leve med en politirapports sigende beskrivelse om vor ellers dejlige landsby: Stille og rolig.

God dag til alle fra en undrende journalist.

09092012
En glad lavine
Det er så lidt, der skal til for at gøre folk glade.
Den anden dag havde jeg handlet en vognfuld varer, læsset hele balladen i bagagerummet og var ved at indløse min pant: En vogn-polet for en indkøbsvogn.
En trind, ældre dame stod ved siden af og fægtede lidt med arme og fingre. Hendes sirlige håndtaske stod åben og pungen var fremme. Rode, rode. Hun var selvfølgelig i gang med at lede efter en 10'er, som hun kunne pantsætte for en vogn. Jeg fik helt ondt af hende:
"Her, du kan få min polet, så er du fri for at veksle, før du skal ud at handle en anden gang," sagde jeg og stak hende min polet.
Damen blev helt befippet og fik fremstammet en stor tak. Det var så, hvad det var, men hendes smil, det var sgu en nolle polet værd.
"Jeg har en anden," sagde jeg til hende. "Så er vi da to, der altid kan få en vogn." Så smilede vi, og hun cruisede ind i lavprisbutikken, mens jeg cruisede hjem i Citroen'en.
Hvor mit gode gavehumør kom fra? Hmm. Normalt er jeg i rimeligt humør, men jeg tænkte mig hurtigt frem til, hvorfor jeg strakte den så langt, at give min vogn-polet væk:
Det var jo hende ved kassen inde i supermarkedet. Den søde unge pige, som jeg tit har udvekslet et par sjove bemærkninger med. Ja, efterhånden så mange, at vi kender hinanden godt. Men netop den dag, havde de to kunder foran så mange varer på båndet, at der ikke var plads ved endestationen. Og det går jo ikke at blande varer med andre kunder. Hvad gjorde den vakse kasse-pige så? Hun pakkede da mine varer i poser. De to andre kunder var glade, jeg var glad, kunderne bag mig i køen blev også glade og lige pludselig var en stor bid af supermarkedet glad.
NB: Jeg hører til dem, der får vognpoletter gratis. Ja, i nakken. Jeg deler gerne ud af dem, for der kommer altid en ny vogn-polet til, og der er altid en anden, som kan bruge sådan en filur.
Glæde smitter. Husk det.

God dag til alle fra en glad journalist.

08092012
Bare kom af sted, far
Min yngste søn er i den alder, hvor kørekortet er indenfor rækkevidde. I samme alder er man interesseret i fester og piger og computerspil samt andre sunde interesser.
I aftes kørte jeg ham til for-fest kl. 22. Ikke så langt fra hjemmet. Planen var, at så skulle nogle kammerater hygge sig hos en af veninderne og i Storegade bagefter. Sådan er det. Da jeg var på hans alder, gjorde vi nøjagtigt det samme. Da mødtes vi bare før byturen. Nu hedder mødet "for-fest".
Jeg indrømmer, at jeg knurrede lidt, da knægten kom og spurgte, om vi snart skulle køre. Den slags langlemmede, hormonforstyrrede teenagere har ikke ligefrem tænkt sig at indvi faderen i planen, før han skal ud af døren.
"Hvordan kommer du så hjem," ville jeg vide, når jeg nu havde fundet knurhårene frem.
"Jeg ringer, når du skal hente os," lød festabens naturlige svar.
"Nå," fremstammede jeg, "men hvis jeg nu ikke hører telefonen?"
"Så ringer jeg én gang til," svarede knægten, som var pæn og ren og duftede dejligt, som han stod der med en klirrende pose i sin venstre hånd.
Jeg kunne ikke dy mig: "Hvad nu hvis jeg heller ikke hører telefonen anden gang?"
"Så tager vi en taxa," kom det afslappet fra ungersvenden.
Nå, jeg suste ham til for-fest og kørte så tilbage og skrev denne klumme.
Jeg synes, at de unge menneskers naturlighed minder meget om min egen manglende omtanke, da jeg var på sønnens alder. Forskellen er, at vi klarede alting på cykel eller i en dele-taxa. Men vi levede ligeså meget i nu'et.
Nu er bagsædebørnene blevet store og bli'r stadig kørt til og fra.
Om jeg er nervøs, når han og de gamle skolekammerater er i Storegade? Ikke det mindste. Det er et spørgsmål om tillid.
Og så lige en tilføjelse:
Jeg krængede et "næste gang skal jeg nok køre jer i byen, så må de andre forældre hente jer klokken 03 om natten."
"Ja, ja, hej far," sagde han og smækkede bildøren.
Jeg er bange for, at jeg kører nat-taxa næste gang også...

God dag til alle fra en døgnchauffør.

07092012
Hit med noget service
Når jeg handler, forventer jeg at få service. Det er trods alt mig, der betaler. På den anden side vil forretningen gerne have mine penge.
Uanset om jeg handler i et lavpris-supermarked, hos cykelhandleren, den store elektronikkæde eller i detailbutikkerne, så forventer jeg service.
Service er belevenhed, hjælpsomhed, venlighed, imødekommenhed og for alt i verden en oplevelse af, at ekspedienten gider og har overskud.
Vi hører altid fra handelsstanden, at den gode service er i detailbutikkerne. Sådan burde det være, men den kan altså også være pakket godt ind.
Det er rart, at man selv kan ose i butikkerne, i stedet for at have en diskenspringers formiddagsånde i i nakken. Men når jeg ikke kan finde det, jeg kommer efter, spørger jeg naturligvis. Og så er svaret ofte: "Hvis det ikke er henne på hylden, så har vi det ikke".
DET ER DÆ.... DÅRLIG SERVICE. Var jeg butiksejer, fik ekspedienten en lærestreg pr. omgående. Det er da ikke mig - kunden - der skal ha' overblik over, hvad butikken har på hylderne. Det er ekspedienten.
Den slags kan ..... mig helt af, for at bruge et lidet pænt ord.
Nu er den negative kritik bragt videre. Derfor er det også tid til at sige noget positivt: Der er mange butikker i Randers og omegn, hvor man forstår kunsten at behandle kunden passende. Jeg vil ikke sætte navn på en enkelt, men et godt eksempel er der, hvor jeg altid handler mine bogindkøb. Der får jeg den hjælp og et gratis smil med derfra. Se, det er service. Derfor kommer jeg igen og igen og igen...
Så op på dupperne, kære ekspedienter. Ellers mister I os kunder. Opfordringen gælder også "de store" syd for Randers.

God dag til alle - den krævende journalist.

06092012
Randers skal grave sig ned
Når Randers kommer til penge, har jeg et forslag til, hvordan de kan bruges.
Nej, det handler ikke om at dele dem ud i bas-øre foran det gamle rådhus, lempe den kommunale skat eller dække op med verdens længste kaffebord.
Når Randers kommer til penge, skal de bruges på at lukke Østervold op mod havnen, så bymidten ikke bremses ved Ingvar Cronhammars "Red Fall" ved Havnegade.
Når Randers kommer til penge, skal kommunens vise folkevalgte tage en beslutning om at gennemføre min idé. Og derefter ringe efter nogle mænd med nogle gravemaskiner. Nu skal der nemlig graves et hul. Fremtidens og bymidtens hul.
Når Randers kommer til penge, skal der graves en tunnel på strækningen fra Toldkammeret - eller deromkring og hen til den tidligere SCS-bygning. I bunden af hullet asfalterer man, striber af og installerer det nødvendige akkurat som i Hamborgs tunnel under Elben og Aalborgs ditto under Limfjorden. Dernede skal fremtidens Havnegade ligge. Stuntet med at bruge pladsen ovenover ses også i Paris og andre moderne byer. Smart og effektivt.
Når Randers kommer til penge, skal Randers være en by, som tør. Når så Havnegade er anlagt i tunnelen, dækker gravemaskinerne det hele med jord, og grus, og nu er der så frit spil ned over Østervold og helt til havnen. Den kinesiske granit eller gode gammeldags chaussésten kan forbinde volden til "havnerummet", som det hedder, når det kommer ud af arkitekters mundtøj.
Når Randers kommer til penge, kan der - og det kan jo ske i samarbejde med private investorer - skabes et byliv ved havnen, hvor der kan være det liv og caféliv, alle snakker om. Og med en forbindelse til Justesens Plæne kan byens folk og turister gå hen og smide sig på græsset eller omvendt.
Når Randers kommer til penge, kan min ide frit bruges. Den skal ikke koste byen en fregne. Og har de vise bysfædre brug for yderligere input, stiller jeg mig gerne til rådighed. For jeg har mange input, og jeg mener dem alle seriøse. Og skulle der være penge tilbage, så kunne der jo rokeres lidt rundt på installationer og kunstværker og byporte, som - hvis beslutningstagerne tør indrømme det - er uheldigt placeret.
Når Randers kommer til penge...

God dag til alle - frisk journalist.

05092012
Er han bange for konen
Jeg har tit undret mig over, hvorfor der ligger brune poser fra McDonalds både her og der. Altså ikke i affaldsanordningerne, men på fortovet, på vejen og i grøftekanterne.
Jeg tror, jeg har regnet ud, hvorfor. Der kan være to grunde: Den ene er, at MUO - mænd uden omløb - smider deres affald der, hvor de står og går. Så kan de møde affaldet en anden gang og sige "goddaw og hej med dig".
Men, og nu kommer jeg til sagens kerne: Det fast food-affald - de brune poser - som ligger på vejen, er efter al sandsynlighed hældt ud af et nedrullet bilvindue. Hvorfor? Fordi sultne mænd har været en tur omkring McDonalds' McDrive, inden de kørte hjem, og NU MÅ KONERNE IKKE VIDE, AT HAN HAR SPIST. Han skal jo hjem og ha' aftensmad. Konens mad.
Jeg føler mig så sikker i min sag, og jeg vover hermed den påstand, at det er sådan, at det hænger sammen.
Der, hvor jeg bor, er på den anden side af et stykke skov og dyrehave i Stevnstrup. Der, hvor man skulle kunne sige, at der er lækkert og indbydende, miljø etc. Men her er der en pæn udskiftning af sammenkrøllede, brune papirsposer fra McDonalds. Fra tid til anden endog meget af slagsen. Hvorfor? Årsagen er som nævnt. Altså må det være nogle skrappe fruer, bilisterne skal hjem til, eller også er det nogle svagp...... af mandfolk, som ikke tør stå ved deres mellemmåltider.
Men, kære allemand:
Ta' nu og ta' jeres affald med hjem i skraldesækken, som I betaler dyrt for at få tømt. Bild konerne ind, at jeres hurtige mellemmåltid blev spist over middag, og at I bare lige tog affaldet med hjem for ikke at svine. Og spis så to portioner frikadeller med hele svineriet derhjemme. Så er alle glade.
Mange andre steder i Randers og omegn har jeg set samme fænomen. Senest i Assentoft og i Spentrup.
Og for lige at slå det fast: Jeg har intet imod McDonalds, det er ikke deres skyld, at kunderne dumper affaldet, og jeg benytter mig selv af McDrive fra tid til anden. Men kun når min bil drejer derind helt af sig selv...

God dag til alle - en affaldstræt journalist.

04092012
Skolehjælp for voksne
Skolen er i gang efter sommerferiens driverliv og ubekymrethed. Hver morgen står forældre alt for tidligt - og nogen alt for sent - op. Børnene skal i skole. Vækkeuret har varslet en ny dag og på sit ringende sprog meldt ud, at nu skal familien ud af fjerene og der skal smøres madpakkes, der skal spises, der skal børstes tænder og alt det der, som hører en morgentrummerum til.
Sådan var det også i morges for denne skribent, så nu er det rart at starte en ny dag ved computeren og med en kop dampende varm kaffe. Det er lige før, det er helt romantisk - trummerumromantisk. Lige indtil jeg åbner min mail-box.
Jeg har fået en mail fra Telia:
"Få en sommerfrisk skolestart med 3 smarte apps. Så er der lektiehjælp og skolesjov til alle - direkte på mobilen." Jeg må indrømme, jeg sådan lige "chokede", som de unge siger. Lektiehjælp? Jamen, det er jo mange år siden jeg blev smidt ud af skolen og afsluttede drømmestudiet, tænker jeg.
Jeg er nysgerrig og læser mere: "Her får du en app, som fra starten indeholder to minispil – Lær alfabetet og Actionspillet. Derudover kan du tilkøbe minispillene Lær Matematik, Lær Dansk og Lær Engelsk."
Aha, de vil tjene penge.
To andre tilbud i mailen virker mere seriøse, men jeg kan ikke gennemskue, om de koster penge. De handler om video og lyd, og den sidste om at holde styr på lektierne.
Men, så er det jeg spørger mig selv: Hvorfor hulan får jeg den mail så mange år efter min skolegang. Dengang skrev de, der havde styr på skolegangen, op, hvad de havde for af lektier. Resten lod være. Og havde vi haft smartphones dengang i 70erne, ja, så havde vi sikkert ikke brugt den til hverken lektieoverblik eller andet skolerelateret.
Jeg tror, mailen er tiltænkt børnene, men da de mange mange smartphones er abonneret i forældrenes navne, så er det os forældre, som får mailen.
Hvad jeg gør med den? Min mail ryger i den cyberspacede papirkurv.
Men tak for tilbuddet, Telia. I er go'e nok...

God dag til alle - en forælder.

03092012
Idioter i trafikken
Idiot er et stærkt ord. I morges kørte jeg min søn ind på hans gymnasie. Klassen skulle på tur til Mors i dag. Ekskurtion, hed det, da jeg var på hans alder. Nu om dage ta'r de vist bare på tur. Da jeg havde sagt pænt farvel og go' tur, satte jeg kursen hjemad. Trafikken er voldsom omkring klokken 08.00, så det gik gelinde men ikke særligt kvikt. På Viborgvej havde jeg en rød Ford Mondeo i bakspejlet. Det så faktisk ud som om, den var helt oppe på bagklappen af min bil. På venstre side, for han lå helt ude ved vejmidten i al sin utålmodighed for at komme forbi. Og det endda ad Fladbrovejs smalle del forbi blomsterbutik og bager. 50 km/t må man køre. Det gjorde vi så. Både ham foran og undertegnede. Den hidsige bilist bagved kørte mindst 80. I sit opfarende tankesind. Men han ku' ik' kom' forbi. Efter motorvejsbroen er der en speedlimit på 70 km/t, så nu gik det lidt hurtigere. For ham foran og undertegnede, forstås. Ham bagved, trykkede derimod speederen i bund og strøg forbi i al sin trafikale opfarenhed og fik lige klemt sig ind foran, inden de modkørende biler kom. Og der "lå" han så helt fra svinget efter motorvejsbroen til efter skovstykket ved Fladbro Kro. Det skal siges, at ved bare at følge de 70 km/t, nåede jeg ham allerede før kroen. Vore veje skiltes ved vejen mod Stevnstrup, hvor jeg svingede fra. Og så er det, at jeg konkluderer: Der er altså nogen, der har så travlt i trafikken, at de og andre risikerer ikke at komme hurtigere hjem. Hvis de overhovedet kommer hjem. Jeg har aldrig fattet den trafikale utålmodighed. Og jeg kommer nok heller ikke til en form for forståelse. Men træls er det. Den slags kalder jeg idioter. Idioter i trafikken.

God dag til alle - den tålmodige bilist.

© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook

Print siden

Send denne side til en ven

Flere nyheder i denne sektion:

- Dagens vise ord
- Kommunale kroner i vandet?
- 'Få så det stadion gjort færdigt'
- 'Randers FC hører til i toppen'
- 'Mere end håndholdt pølse'
- 'Global opvarmning ku' vel klare et drys sne'
- 'Det var ligegodt SFtans'
- 'Politikerne har solgt sig selv'

Skriv din kommentar:

Alle felter skal udfyldes!
Titel:
Kommentar:
Navn:
Adresse:
By:
Indtast bogstaverne: ÆØÅ		- dette er for at undgå spam.